NATOs medlemslande er blevet enige om en historisk aftale i Haag.
Landene er blevet enige om at hæve deres forsvars- og sikkerhedsudgifter til fem procent af bnp inden 2035.
Det fremgår af en erklæring, som NATO har offentliggjort.
»Det er en betydelig investering, som er nødvendig i lyset af sikkerhedsudfordringerne,« sagde NATOs generalsekretær, Mark Rutte, efterfølgende på et pressemøde.
Derudover er NATOs 32 medlemslande blevet enige om at forpligte sig til den vigtige artikel 5 – NATOs såkaldte muskertered.
Der har forud for topmødet i Haag været tvivl om, hvorvidt USAs præsident, Donald Trump, vil stå bag Europa i tilfælde af et angreb på et NATO-land.
Men ordene i erklæringen herom står klart beskrevet:
»Vi bekræfter vores urokkelige forpligtelse i kollektivt forsvar, som det er nedfældet i artikel 5 i Washington-traktaten – at et angreb på én er et angreb på alle,« står der i erklæringen.
I erklæringen fra topmødet udpeges Rusland ligefrem som årsagen til, at det er nødvendigt at opruste.
Men det skal bemærkes, at tidligere erklæringer har været endnu skarpere i retorikken om Rusland end erklæring fra Haag. I 2023 kaldte man russernes angreb en »ulovlig« agression.
Det er en lettelse for mange europæiske lande, som har været bekymrede for, om USAs præsident, Donald Trump, ville være påpasselig med at nævne Rusland det ene sted, mens han forsøger at få den russiske præsident Putin til at indgå i fredsforhandlinger det andet sted.
»Forenet i lyset af dybe sikkerhedstrusler og -udfordringer, især den langsigtede trussel fra Rusland mod den euro-atlantiske sikkerhed og den vedvarende terrortrussel,« vil landene således skrue markant op, står der i erklæringen.
Målet er delt op i to
NATOs nye femprocentsmål er delt op i to:
De allierede vil afsætte mindst 3,5 procent af BNP til centrale forsvarsbehov.
Og de vil afsætte 1,5 procent af BNP til at beskytte kritisk infrastruktur, sikre modstandsdygtighed og styrke den forsvarsindustrielle base.
Aftalen om de 5 procent skal genbesøges i 2029, lyder det ifølge aftaleteksten.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har netop afsluttet et kort pressemøde sammen med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
Statsministeren sagde, at de alle tre ministre har talt med deres amerikanske modparter i dag – inklusive Donald Trump. Grønland her ikke været på dagsordenen.
»Det klæder Europa«, at sørge for eget forsvar, understregede Mette Frederiksen og fortsatte om topmødets resultat:
»Alt i alt et godt topmøde, og et meget vigtigt signal til dem, der har valgt at være vores fjender,« sagde Mette Frederiksen.
Ifølge Lars Løkke Rasmussen står det klart, at Donald Trump bakker fuldt ud op om NATO.
»Det var det, jeg hørte præsidenten sige i dag,« siger Lars Løkke Rasmussen.
Ukraine på dagsordenen
I erklæringen bekræfter NATO-landene deres støtte til Ukraine.
Som Berlingske allerede kunne fortælle i går, vil støtte til Ukraine fremover kunne tælles med i de fem procent. Også det bliver slået fast i erklæringen.
»De allierede bekræfter deres vedvarende suveræne forpligtelser til at yde støtte til Ukraine, hvis sikkerhed bidrager til vores, og vil med dette for øje inkludere direkte bidrag til Ukraines forsvar og forsvarsindustri, når de allieredes forsvarsudgifter beregnes,« står der i erklæringen.
Detaljen er ekstremt vigtigt for Danmark, hvis Ukraine-støtte sidste år udgjorde en femtedel af de indberettede forsvarsudgifter.
Se NATO-landenes nuværende forsvarsudgifter her.