Historiens værste atomulykker

Efter Fukushima er opgraderet til højeste niveau Ines-skalaen tangerer atomulykken Tjernobyl-katastrofen, som hidtil har været den eneste ulykke på skalaens øverste trin.

Tjernobyl, 1986:

Ulykken var ude natten til den 26. april 1986, da atomreaktor nummer fire nedsmeltede. Det blev meldt, at der kun var to døde, men det viste sig senere, at der var hele 32 omkomne.

I alt skønnes 56 at være omkommet som direkte følge af ulykken, men derudover ramtes flere tusinde børn mere end normalt af skjoldbruskkirtelkræft. Myndighederne rømmede i forbindelse med ulykken et område på 30 kilometer i radius omkring værket, fordi radioaktiviteten var for stor, og her 25 år efter kæmpes der stadig mod eftervirkningerne af katastrofen.

Kernen er i dag indkapslet i beton, og flere mennesker arbejder for at begrænse skaderne og forstærke betonkapslen. Ulykken blev kategoriseret som en syver på INES-skalaen, som går fra et til syv og er et udtryk for omfanget af katastrofen.

Fukushima, 2011:

Efter at et jordskælv og en efterfølgende tsunami ramte landet den 11. marts i år, kom især Fukushima-atomkraftværket i problemer. Myndighederne har oprettet en sikkerhedszone på en radius af 30 kilometer rundt om Fukushima.

Der er stadig ikke et endeligt overblik over katastrofens omfang, men japanerne har netop forhøjet katastrofeniveauet fra fem til syv på INES-skalaen.

Kysjtym, 1957:

Uheldet skete i Sovjetunionen den 29. september 1957 på Majak-værket ved byen Osersk. I modsætning til Tjernobyl er der ikke tale om en reaktorulykke, men om en eksplosion i et lager af radioaktivt affald, som ikke var nedkølet ordentligt.

Efter eksplosionen spredte en sky af radioaktivt materiale sig i et smalt bælte mod nordøst - cirka 350 kilometer langt. Befolkningen blev ikke gjort bekendt med uheldet, og først efter en uge begyndte man at evakuere folk. Området er senere blevet til et naturreservat.

Tremileøen, 1979:

Ulykken skete 28. Der er tale om den værste kernekraftulykke med letvandsreaktorer af vestlig type i det 20. århundrede. Ulykken fandt sted på Three Mile Island-anlægget i Harrisburg, Pennsylvania, i USA.

Det meste af reaktorkernen smeltede, men ingen udenfor værket fik stråledoser større end den, man får ved en røntgenundersøgelse hos tandlægen.

Oprydningen tog næsten 12 år og kostede cirka en milliard dollar. Ulykken blev kategoriseret som en femmer på INES-skalaen.