Hilsen fra Berlin til Ukraine, Irak og Syrien

Budskabet fra Murens fald går ud til verdens brændpunkter, sagde kansler Angela Merkel søndag i Berlin.

Lichtgrenze - lysgrænsen - er 7000 hvide balloner, der markerer muren, som den forløb frem til 9. november 1989. Søndag aften blev ballonerne sendt ti vejrs én efter én. Her et kig over Potsdamer Platz og den enorme mennskemængde, der søndag aften fejre 25-årsdagen for murens fald. Fold sammen
Læs mere
Foto: BRITTA PEDERSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: Da knap 7.000 balloner søndag aften begyndte at stige op mod himlen over Berlin, hujede og klappede hundredtusinder af mennesker, der var samlet i den tyske hovedstad.

Ballonerne markerede Berlin-murens daværende forløb, og ideen var symbolsk at fjerne Muren en gang til. Det kan der være god brug for. På 25-årsdagen for den fredelige revolution i 1989 er der ufred og ufrihed mange steder i verden.

Ifølge den tyske kansler, Angela Merkel, skal budskabet fra Berlin gå til Ukraine, Syrien og Irak. Budskabet om de værdier som meningsfrihed, rejsefrihed og retten til at gestalte sit eget liv, der i dag forener de 28 EU-lande, sagde hun i en tale.

Berlins gæster kom fra hele verden. Både dem på gaden, foran Brandenburger Tor og i VIP-logerne. Tre af dem, der var med til at bane vejen i 1989, var der: Lech Wałęsa fra den polske fagforening Solidaritet, Ungarns daværende ministerpræsident, Miklós Németh, og Sovjetunionens sidste leder, Mikhail Gorbatjov.

»Vores Gorbi,« som Berlins borgmester, Klaus Wowereit, kaldte ham, fik ét af aftenens største bifald. Sammen med mennesker langs den 15 kilometer lange strækning sendte de ballonerne af sted.

En påmindelse om ansvar

Kansleren er selv opvokset i Østtyskland, og hun målte afstanden til 1989 i alle de ting fra dengang, hun ikke længere tænker på.

Hun åbnede den nye permanente mindeudstilling i Bernauer Straße med at trække en tråd tilbage til 9. november 1938. Krystalnatten med nazisternes pogromer mod jøderne. »En skændslens dag.«

61 år senere var den samme dato en glædens dag. Derfor er 9. november ikke bare en tysk fest, men en særlig påmindelse om »det ansvar, som den tyske historie samlet giver os,« sagde Angela Merkel.

Kansleren slog i det hele taget en alvorlig tone an. Midt i stoltheden over, at Muren blev væltet, uden at et eneste skud blev affyret, mindede kansleren om, at de første demonstrationer blev mødt med vold, og at mange østtyskere var bange, når de fortalte deres børn, at de gik på gaden.

Hun fremhævede ofrene og betegnede DDR som en »uretsstat« og kommenterede dermed en debat om forholdet til DDR i venstrefløjspartiet Die Linke.

Ved Bernauer Straße blev vinduer i lejlighederne på den østlige side af Muren muret til i 1961. Billederne af østtyskere, der i sidste øjeblik sprang ud ad vinduerne, gik verden rundt. Berlins borgmester, Klaus Wowereit, beklagede i sin tale, hvor lidt mange tyskere i dag ved om DDR og bemærkede, at der skulle gå 25 år, før mindekonceptet kom på plads.

»Afstand skal der åbenbart til,« sagde han.

De anspændte forhold

Det var en dag med store ord og følelser i Berlin. Under en økumenisk gudstjeneste fortalte en præst sin personlige historie om rejsen fra Alexanderplatz i øst til Ku’damm i vest. Og hvordan hun sikrede sig, at hun også kunne vende tilbage bagefter.

En anden præst slog fast, at historien har lært tyskerne at bekæmpe ethvert optræk til diskrimination og indskrænkning af meningsfriheden.

Den amerikanske astronaut Ron Garan fortalte under et arrangement lørdag aften om vores fælles jord set fra rummet og om første gang, han efter 1989 fløj i en raket med det russiske flag sammen med de tidligere fjender fra Den Kolde Krig.

I dag er Vestens forhold til Rusland igen så anspændt, som det ikke har været længe. Er det hele bare en dagdrøm, spurgte Angela Merkel og svarede selv nej: »Murens fald har vist os, at drømmen kan blive til virkelighed.«