Hillary Clinton har fundet sin stil

Hillary Ciintons første kampagnetale afslørede, at hendes stil bygger på solide demokratiske kerneværdier til venstre for partiets midte.

Hillary Clinton fik en modtagelse, som var en præsident værdig, da hun holdt sin første kandidattale på Roosevelt Island i New York i weekenden. Foto: L. Jackson Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: Hillary Clinton har fundet sin stil. Og den ligger tæt på demokraternes kerneværdier. Den er til venstre for den amerikanske midte, hvilket ikke skal forveksles med en dansk midte, og den tager et opgør med republikanerne på en række områder, som kan give bonus, når amerikanerne skal vælge den næste præsident 4. november 2016.

Hillary Clinton holdt sin første kampagnetale i lørdags på Roosevelt Island i New York. Tusinder af hendes tilhængere kunne høre en Clinton, der forsøgte at ramme den amerikanske middelklasse rent på spørgsmålet om økonomi.

Hendes tale var et opgør med, at de rigeste altid slipper billigere i skat. Hun vil kæmpe for at få mindstelønnen op, så folk kan leve af at have et arbejde. Hun ville kæmpe for en ny immigrationslov, så tusinder af ulovlige immigranter ikke for evigt skal svæve i uvished om deres skæbne. Og hun vil i den forbindelse foreslå ny immigrationslov, der skaber klarhed over, hvordan man kan immigrere til USA.

Hendes tale var i det hele tage skræddersyet til at ramme en amerikansk middelklasse, der endnu ikke har rejst sig efter finanskrisen, der så småt startede i 2007, og som sendte millioner af amerikanere ud i fattigdom og arbejdsløshed. Og ikke mindst latinovælgerne, som er stærkt utilfreds med et immigrationssystem, der er uigennemskuelig.

Vil ikke gå på kompromis

Det interessante ved Clintons politisk stærke tale var, at hun så klart ramte Det Demokratiske Partis værdier, som ingen anden demokratisk præsidentkandidat før hende har turdet.

Hendes mand, Bill Clinton, blev præsident på at gå på kompromis med kerneværdierne. Han var en tilstræbt konservativ demokrat blandt andet med sit syn på dødsstraf, som han gik ind for, sit syn på homoseksuelles rettigheder, hvor han underskrev den famøse lov om, at et ægteskab er mellem en mand og en kvinde, og holdningen til økonomien og lavere skatter til de rigeste.

Her gik Hillary Clinton i den modsatte retning. Enkelte kommentatorer sagde, at hun i lange passager i talen ikke adskilte sig fra Det Demokratiske Partis absolutte venstrefløj repræsenteret ved personer som senatorerne Elisabeth Warren og Bernie Sanders. Sidstnævnte stiller i øvrigt også op som partiets præsidentkandidat, men regnes ikke for at have nogle chancer for at vinde.

Og Clinton adskilte sig markant fra præsident Barack Obama ved at præsentere sig selv som den præsident, der ville genrejse den amerikanske middelklasse efter krisen. Som hun selv sagde i talen, så var Roosevelt Island ikke et tilfældigt valg. Hillary Clinton ville løfte arven efter Franklin Delano Roosevelt, som satte sig som mål at få løftet den amerikanske befolkning ud af fattigdommen efter den store depression i 1930erne. Men som hun sagde: »Dette er ikke Roosevelts tid«.

Dette er heller ikke 1993, hvor hendes mand overtog jobbet. Og det er ikke 2009, da Obama overtog præsidentembedet og skulle kæmpe for at få USA ud af krisen. Hun lovede at gå dybere ned i problemerne og få middelklassen til at drømme den amerikanske drøm igen.

En ydmyg fortælling

Clintons tale var et resultat af studier af tusinder af meningsmålinger, hvor amerikanerne giver udtryk for deres bekymring for fremtiden. For amerikanerne ser generelt negativt på deres egne muligheder for at lykkes efter finanskrisen. Og selv om den amerikanske økonomi på en række områder viser vækst og fremgang, så er det ikke alle, der har glæde af opsvinget.

Langt de fleste amerikanere tror ikke, at deres børn får så gode vilkår, som de har haft det. De er bekymrede for økonomien, og de ønsker mere ligelige fordeling af samfundets værdier og et opgør med skattesystemet, der tilgodeser de rigeste. Så Hillary Clinton lovede dem et nyt Amerika, hvor der er mere lighed og mindre ulighed.

Talen var omfattende, og hun valgte også at fortælle historien om sig selv for at distancere sig fra det billede, amerikanerne har af hende som en velhavende og rig person, der tækkes Wall Street, som hendes kritikere den ene gang efter den anden fremfører.

Hendes ydmyge baggrund med en mor, der var stuepige for rige personer, og som voksede op uden forældre. er hendes forbillede, for »hun lærte mig, at man aldrig giver op«.

Det bliver Clintons historie under valgkampen – at selv om man kommer fra ydmyge vilkår, så kan man blive »USAs præsident«. Hun vil fortælle, at hun ved, hvad amerikanernes problemer er, fordi hun selv har prøvet at kæmpe. Hun har nu 17 måneder til at fortælle den historie, inden valget den 4. november 2016.