Donald Trump er næsten ikke til stede. Ikke fysisk, selvfølgelig. Men heller ikke i ordene.

De taler om huslejer. Om leveomkostninger. Om organisering. Om hvordan en bevægelse bliver bygget nedefra. USAs præsident bliver knap nok nævnt. Det er bemærkelsesværdigt i et land, hvor Trump ellers synes at fylde næsten alt.