Her i Springfield betyder Trumps falske påstand om de hunde- og kattespisende migranter mere, end du tror

Alle var målløse, da Donald Trump i tv-duellen mod Kamala Harris sagde, at haitianske migranter spiser amerikanernes kæledyr. Men i Springfield, Ohio, er der ikke længere nogen, der griner.

 Hør oplæser Ida Hasgaard Røntorp læse artiklen højt ved at klikke på play-ikonet under billedet

Ron og Anna Kilgore tror ikke på, at haitianerne spiser hunde og katte. De tror til gengæld på Donald Trump. Søren Bidstrup

I den ene ende af Springfield sidder Ron og Anna Kilgore foran deres bolig og skuler mod nabohuset, der er beboet af haitianske migranter. Kilgore-parret har lige akkurat råd til at betale huslejen med deres førtidspension og pension.

I den anden ende af byen bor haitianske Marc Raphael Joseph med sin familie i et stort blåt hus med både for- og baghave – og en ny sort Ford Explorer parkeret i garagen. De mangler ikke noget og pønser endda på at købe en investeringsejendom i nabobyen, Dayton.