Her er Gaza-konfliktens to fronter

Opgøret mellem Israel og Hamas har to fronter: En i Gaza, hvor Israel har invaderet for at få ram på Hamas’ tunneller og en i Cairo, hvor lederen af Hamas’ militante gren prøver at få løsnet Israels og Egyptens økonomiske kvælertag på Gaza.

En palæstinenser kaster sten mod israelske soldater ved et checkpoint ved Howwara tæt på Nablus på Vestbredden. Det fandt sted i går under en større protest mod Israels­ indtrængen i Gaza. Fold sammen
Læs mere
Foto: ALAA BADARNEH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BEIRUT: Israels »Operation Beskyttende Kant« i Gaza rykkede op i et højere gear, da israelske landtropper og kampvogne natten til torsdag invaderede Gaza. Premierminister Benjamin Netanyahu sagde i en erklæring, at målet med landoperationen er at ødelægge Hamas’ underjordiske tunneler ind i Israel, og at militæret vil fortsætte, indtil målene bliver indfriet: »at genskabe ro i et langt perspektiv og markant ødelægge Hamas’ og andre terrororganisationer i Gaza.«

Netanyahu, forsvarsminister Moshe Ya’alon og hærens øverstkommanderende, Benny Gantz, ønskede ikke en landoperation, men blev trukket ind i den, da Israel og Hamas har forsømt at blive enige om en våbenhvile. Israel klandrer Hamas for at have afvist en våbenhvile, som Egypten fremsatte tidligere på ugen, som Israel tirsdag accepterede. Hamas og analytikere i Gaza fastholder omvendt, at situationen i Gaza er så grel med høj arbejdsløshed, fattigdom og mangel på alt, at Israel og Egypten er nødt til at lempe deres embargo, som de facto gør landstriben til et fængsel. Det egyptiske forslag nævnte ikke en lettelse af passage for varer og personer ved Rafah-overgangen mellem Gaza og Egypten, som Hamas fordrer.

Tyrkiet: Israel begår »terrorisme«

Israelske fly og artilleri har intensiveret deres angreb i det nordlige, østlige og sydlige Gaza i omkring 150 operationer siden torsdag nat. Tre børn blev dræbt af skud fra israelske kampvogne i det nordlige Gaza, lyder det fra sundhedspersonel, der siger, at mindst 31 palæstinensere er blevet dræbt under invasionen. I alt er 268 palæstinensere blevet dræbt, siden konflikten brød ud. Ifølge palæstinensere blev hospitalet El-Wafa i Gaza by angrebet for tredje gang fredag.

Den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, beskyldte fredag Israel for at udføre »terrorisme« og for at begå »folkemord«, hvilket fik Israel til at trække de fleste af sine diplomater ud af Tyrkiet. Den tyske kansler, Angela Merkel, sagde, at begge parter må acceptere smertefulde kompromisser, og at Tyskland støtter Israel, når det handler om »selvforsvar«.

Ved 18-tiden fredag hylede sirener igen i Israels hovedstad, Tel Aviv, og på tværs af landet udløst af indkommende raketter fra Gaza.

Benjamin Netanyahu besvarede international kritik ved at give Hamas skylden for drabet på civile. FN vurderer, at trefjerdedele af de dræbte palæstinensere er civile.

Hamas optrappede i sidste uge sine raket­angreb og fyrede dybere ind i Israel end nogensinde før, efter at Israel dræbte fire Hamas-militante. Israel svarede igen med massive luftangreb og trappede torsdag op med landtropper.

»Jeg ved, at den internationale opinion altid ser et forvrænget billede af operationer som disse,« sagde Netanyahu.

»Det er uundgåeligt. Men denne gang, i kontrast til de forrige gange, er der mange i det internationale samfund, som forstår, at ansvaret for ofrene er Hamas’.«

Israel har ødelagt ti tunneller

Netanyahu udtalte fredag, at han har instrueret hæren i at »forberede sig på at udvide landoperationen betydeligt«. Israel indkaldte torsdag 18.000 yderligere reservister, hvilket bringer antallet af indkaldte reservister op på 65.000, siden konflikten brød ud den 8. juli.

Netanyahu nævnte eksplicit Hamas’ tunneller ind i Israel som en afgørende faktor i at give grønt lys for landtropper. Torsdag morgen ved firetiden forsøgte 13 tungt bevæbnede krigere at angribe Israel via en tunnel mellem Kerem Shalom og Kibbutz Sufa, øst for Gazastriben. Israel opdagede missionen og dræbte flere af de indtrængende krigere i operationen, som Hamas tog ansvaret for. Forsøg på at infiltrere Israel er en relativt ny og dødsensfarlig strategi for Israel, og første runde af invasionen ind i Gaza går på at ødelægge tunnellerne. Israelske faldskærms­tropper havde i samarbejde med Israels efterretningsvæsen fredag aften allerede fundet og ødelagt ti tunneller. Israels militær har også arresteret 13 efterlyste militante. Israel anser Hamas for at være en terrororganisation.

Netanyahu har indtil nu været forsigtig med ikke at blive trukket ned i Gazas kviksand, som det skete for hans forgænger, Ehud Olmert. Hvis tunnelerne er målet, kan en invasion være begrænset til Gazas udkant, ledsaget af angreb fra Middelhavet.

Som Ehud Olmert erfarede, er der betydelige risici forbundet med at invadere Gaza. Israel risikerer selv at lide store tab. En 20-årig soldat fra Herzliya nord for Tel Aviv er allerede blevet dræbt i landoperationen. De palæstinensiske krigere er kendt for at have avancerede underjordiske tunneller og at være drevne i urbane kampe, som det forlyder, den libanesiske milits Hizbollah har trænet dem i. Hamas vil forsøge at få ram på israelske soldater og at tage gidsler, som de kan handle med. Et scenarie, der gør, at Israel så vidt muligt vil undgå at gå for dybt ind i Gaza – selv om militæret siger, at de vil reducere Hamas’ infrastruktur.

Men de største risici i en landkrig bærer de civile selvsagt. Dette kan potentielt sætte en stopper for krigen, fordi civile ofre vil øge det internationale pres på Israel og Hamas for at indstille kampene så hurtigt som muligt.

Hamas-lederen Def mod Sisi

Det vigtigste mål med landmissionen er at lægge pres på Hamas og andre palæstinensiske grupper, så de accepterer en våbenhvile. Israel ønsker ikke at overtage Gaza igen – som de rømmede i 2005. De ønsker at vende tilbage til freden.

Alt afhænger stadig af, hvad der sker i Cairo, hvor Egypten lægger maksimalt pres på Hamas for at acceptere en våbenhvile. Egypten forlod forhandlingerne for et par dage siden, men vendte tilbage til bordet, da det gik op for dem, at Qatar og Tyrkiet forsøgte at overtage deres rolle. Det forlyder, at selv Kina har sendt fredsmæglere.

Hamas kan på sigt ikke modsige Egypten, men meget afhænger af Mohammed Def, lederen af Hamas’ militære gren, som i den grad har defineret Hamas’ genstridige og ubøjelige linje. Israel har adskillige gange forsøgt at få ram på Def, der snart fylder 50. Israels luftvåben dræbte hans forgænger, Ahmed Jabari, på den første dag af Operation Forsvars Søjle i november 2012. Def har et anspændt forhold til partiets politiske leder i Gaza Ismail Haniyeh og det eksterne lederskab Khaled Meshal i Qatar og Moussa Abu Marzuk, der tilsyneladende forhandler med egypterne i Cairo.

Ifølge kilder tæt på Hamas står Def bag beslutningen om at optrappe kampene med Israel for at opnå de lempelser af Israels og Egyptens økonomiske blokade, som Gazas beboere desperat har brug for. De mest rabiate angreb fra Gaza udspringer nu fra Khan Yunis og Rafah i Sydgaza, hvor Def, der er fra Khan Yunis, nyder størst loyalitet.

Mange iagttagere vurderer, at krigen nu har to fronter: en i Gaza og en i Cairo, hvor det diplomatiske opgør står mellem præsident Sisi og Hamas-lederen Defs hårde linje.