Her er forhindringerne for Skotlands uafhængighed

Hvis skotterne stemmer ja, vil det tage tid med selvstændigheden. Først skal boet gøres op med Storbritannien, og kravene til et EU-medlemskab kan komme i vejen.

»Aye«. Inden skotterne som her i Edinburgh kan opnå uafhænighed efter et muligt ja i forbindelse med morgendagens valg, er der en række vigtige problemer, som kræver hver sin løsning. Foto: Andy Rain/EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

GLASGOW/EDINBURGH: Hvis Skotland stemmer ja, vil der gå lidt tid, inden verden har fået endnu et land.

Den skotske førsteminister, Alex Salmond, har fremlagt en tidsplan på 18 måneder til forhandlinger med den britiske regering om uafhængighed. Nogle britiske politikere har luftet tanken om, at »selvstændighed« jo ikke er givet trods afstemningen. Det er en luftig tanke. Den britiske premierminister, David Cameron, har netop sagt, at der efter en ja-stemme »ikke er nogen vej tilbage«. Derimod siger forfatningseksperter, at det kan blive svært at få alle udeståender på plads på halvandet år. Berlingske har set på nogle af de største knaster:

EU

Sideløbende med forhandlinger med briterne forestiller Salmond sig, at skotterne forhandler med EU-bureaukraterne i Bruxelles – og masserer medlemslandene – så Skotland er klar til at træde ind i fællesskabet sammen med uafhængigheden og »teknisk set« slet ikke forlader EU. Andre forudser, at forhandlingerne med EU vil blive lange og svære og bestemt ikke det tag-selv-bord, som ja-sigerne stiller i udsigt. Medlemskab af Schengens åbne grænser og krav om deltagelse i euroen er ikke skotternes kop whisky, men det kan blive en realitet, og det vil i alvorlig grad kunne påvirke forhandlingerne med Storbritannien. Briterne og de øvrige EU-medlemslande skal enstemmigt godkende Skotlands optagelse.

Valuta

Uafhængighedsfløjen ønsker sig en valutaunion med briterne. Det har en samlet flok i Westminister sagt absolut nej til. Trængt op i en krog sagde Salmond, at han har »tre plan B’er«. Skotterne har hørt mest til den ene, der siger, at man bare vil bruge pundet, ligesom der er lande, som bruger dollaren uden union. Kritikere og ikke mindst britiske unionstilhængere påpeger, at det vil stække et uafhængigt Skotlands finanspolitik. Hvis der alligevel kommer en valutaunion med Storbritannien, vil der også være skrappe finanspolitiske betingelser. Bank of Englands direktør, Mark Carney, har sagt, at en union er »uforenelig med suverænitet«.

Grænser

Salmonds ja-kampagne har understreget, at man ønsker sig tættest muligt forhold til Storbritannien og Irland med åbne grænser. Det kræver, at skotterne undgår Schengen-samarbejdet. Britiske politikere er blevet beskyldt for skræmmekampagne ved at tale om grænsevagter og grænsekontrol, men det kan blive en realitet – og et krav i den britiske befolkning for at begrænse immigration og ulovlig indvandring. Briter i Nordengland har også talt om, at der må sættes økonomiske grænser, så skotsk forretningsliv ikke kan konkurrere på ulige vilkår.

Forsvaret

Den britiske atommagt har sine våben i Skotland, men ja-sigerne har som en hjørnesten i deres politiske program, at man hurtigst muligt vil af med de britiske Trident-atomvåben nord for Glasgow. Man vil også optages i NATO. Begge dele kan lade sig gøre, men der vil utvivlsomt blive stillet modkrav. Britiske forsvarskilder har sagt, at det jo ikke er sikkert, at man fortsat vil bygge krigsskibe og få produceret våben i »et fremmed land«. Vedligeholdelse og sikring af atomvåbnene udgør en af Skotlands største arbejdspladser.

Ifølge The Scotsman har 400 veteraner fra den britiske hær inklusive krigshelte fra Anden Verdenskrig i en fælles erklæring tirsdag advaret om, at Skotland vil blive »svækket i uansvarlig grad« ved et ja.

Energi

Den skotske olie er uafhængighedsfortalernes bedste kort til at forsikre om, at Skotland sagtens kan klare sig alene. Efter et ja skal fordelingen forhandles på plads med briterne. Internationale normer siger, at 91 procent af den kendte olie ligger under skotsk farvand, men britiske politikere skal i givet fald forklare deres vælgere, hvorfor skotterne skal have næsten al olien. Midt under forhandlingerne er der et britisk parlamentsvalg, som kan påvirke det spørgsmål. Der er stor usikkerhed om, hvor megen olie der egentlig er tilbage, og nogle skotter forestiller sig en »rabat« på Skotlands del af den britiske statsgæld til gengæld for de mange års fælles indtægter fra den »skotske olie«. Forude venter også et hundeslagsmål om en milliardregning i pund på fjernelse af udtjente boreplatforme.

Monarkiet

Dronningen, Elisabeth II, skal fortsat være Skotlands overhoved, står der i hvidbogen »Scotlands future«. Unionen omkring kongehuset går helt tilbage til 1603 – mere end 100 år før den parlamentariske union. I ja-kampagnen har der været røster fremme om, at udarbejdelsen af en fremtidig forfatning må tage endelig stilling til det spørgsmål. Trods kongehusets store besiddelser i Skotland er det mest et symbolsk spørgsmål, men det vil ikke stille briterne mildere over for deres nye, fremmede nabo, hvis skotterne dropper de kongelige.

Westminster

Der er meget, meget mere at drøfte, advarer forfatningseksperter. Alle aspekter, der er vokset frem og vokset sammen gennem 307 års politisk union, skal hentes frem og forhandles på plads. I mellemtiden kan et britisk parlamentsvalg i maj næste år bringe Labour i regering på basis af skotske mandater. Det vil også bringe en helt ny britisk forhandlingspartner ind over for skotterne. Efter endte forhandlinger vil de skotske mandater i Westminster falde fra, og Labours flertal vil fordufte. En anden – i øjeblikket fjern – mulighed er, at det fremstormende højrenationalistiske, hovedsagligt engelske UKIP ved valget får bidt sig fast i det britiske parlament. Også hvis partiet ikke kommer ind, er der lagt op til, at UKIP vil forsøge at høste stemmer på et krav om, at England må stå fast og ikke sælge ud over for de skotter, som har valgt briterne fra.

Tidsplanen

Tidsplanen i den skotske lokalregerings hvidbog er, at Skotland skal erklæres for et uafhængigt land 24. marts 2016.

Valg til et skotsk parlament skal finde sted i maj 2016. Selv om forhandlingerne ikke skulle være på plads, udløber det skotske selvstyreparlaments mandat. Hvis det bliver et smalt »ja« på torsdag, vil det vise sig, om forhandlingerne har overbevist flere skotter om uafhængighedens goder, eller om nuværende, erklærede unionstilhængere som det skotske Labour og de skotske liberale får magten.

Hvis nej

Hvis det bliver et nej torsdag, venter et større »oprydningsarbejde« i Westminster. Anført af den tidligere premierminister Gordon Brown har de britiske partiledere i de sidste dage op til afstemnningen lovet afgørende ændringer og markant øget selvstyre for Skotland. Politikere i London siger, at det er sket, uden at de er blevet hørt. Nogle taler om selvstyre for England, og spørgsmålet om øget selvstyre til Wales og Nordirland er uafklaret. Kommentatorer og politikere peger på, at der ikke er nogen status quo at vende tilbage til. Storbritannien er ændret for altid.