BRUXELLES: Jean-Claude Juncker har en hel række forslag med, når han onsdag morgen kl. 9 holder sin årlige »State of the Union« i Europa-Parlamentet i franske Strasbourg, hvor han vil give sit bud på, hvordan EU egentlig har det efter den britiske folkeafstemning om at forlade EU, der rystede såvel det europæiske samarbejde som kommissionsformand Juncker personligt.

Med forslagene håber Juncker at kunne skabe flere arbejdspladser, mindske migrationen fra Afrika, skabe bedre kontrol med hvem der rejser ind i EU samt sætte gang i et stærkere europæisk forsvarssamarbejde. Og så vil han selvfølgelig også komme ind på konsekvenserne af det britiske farvel, og hvordan EU skal genvinde borgernes tillid.

Arbejdspladser

Juncker vil udvide EU-Kommissionens 315 milliarder euro store investeringsplan, der skal skabe mindst en million job i perioden 2015-2017. Ifølge Juncker virker planen, og han ønsker derfor at forlænge den til 2020.

Spørgsmålet er dog, om han kan overbevise medlemslandene om det, da flere lande mener, at det er for tidligt at konkludere, om investeringsplanen skaber tilstrækkeligt med job i forhold til de midler, der bruges.

Kommissionsformanden vil også understrege, at den høje ungdomsarbejdsløshed er så stort et problem, at EU bliver nødt til at gøre mere for at skabe job til de unge. Juncker skulle være positivt indstillet over for at slække på de stramme budgetregler for landene i forhold til tiltag, der er direkte rettet mod de unge, men det kan blive svært at overbevise Tyskland, der ser en stram budgetdisciplin som afgørende for den økonomiske troværdighed.

Tiltag, der skal styrke den digitale økonomi, er også på dagsordenen.

Migration

EU-Kommissionen barsler med en investeringsplan for Afrika, der skal få de afrikanske lande til at tage afviste asylansøgere retur som modydelse. Investeringer i Afrika har imidlertid en helt anden risikoprofil end investeringer i Europa, og spørgsmålet er derfor, om EU-landene kan overbevises om, at det er den rigtige medicin.

Alle er dog enige om, at der skal gøres mere for at få sendt afviste asylansøgere retur til Afrika, og i det lys vil planen i alle fald blive studeret nøje.

Sikkerhed

Sammen med arbejdspladser og migration er sikkerhed de europæiske befolkningers store bekymring, ifølge den seneste Eurobarometer-rundspørge. Det er allerede besluttet at oprette et fælles europæisk grænsekorps, og Juncker vil understrege, at det nu er tid til, at EU-landene lever op til løfterne og leverer de lovede grænsevagter til korpset.

Han vil også præsentere et forslag om et fælles europæisk registreringssystem for visumfritagede indrejser à la det amerikanske ESTA. Det skal give kontrol med, hvem der rejser ind i EU.

Der er umiddelbart opbakning blandt Schengen-landene til at lave et sådan system, men det er dyrt, og kostbare investeringer er altid vanskelige at føre ud i livet.

Forsvar

Juncker vil med kraftig fransk og tysk opbakning foreslå et stærkere forsvarssamarbejde med fælles hovedkvarter for EU-missioner og bedre koordinering af forsvarsindkøb - ikke mindst i forhold til missioner i Middelhavet og evt. Afrika, hvor NATO spiller en mindre rolle. Tiltag, der kan styrke den europæiske forsvarsindustri, vil også være en del af planen.

Briterne, der er i gang med at vinke farvel til EU, har altid bekæmpet idéen om et fælles hovedkvarter for EUs militære missioner og ethvert tilløb til noget, der kan minde om en EU-hær. Uden den britiske modstand forsøger Frankrig og Tyskland nu at trykprøve, hvor langt man kan gå, og Juncker er helt med på den idé. Han har i årevis været en varm fortaler for et stærkere forsvarssamarbejde og endda en EU-hær.

I første omgang lægges der op til et forstærket samarbejde for de lande, som ønsker at deltage, præcis som det er en mulighed ifølge Lissabon-traktaten.

Brexit

Endelig er det værd at lægge mærke til, hvad Juncker egentlig siger om Brexit, der er en af Junckers største skuffelser.

Hvad angår konsekvenserne, vil han understrege, at det er op til briterne at sætte gang i skilsmisseforhandlingerne, men at de ikke kan trække den for evigt. Men nok så vigtigt er spørgsmålet, hvad han vil sige om, hvordan EU-landene og EU-Kommissionen bedst kan genvinde tilliden i de europæiske befolkninger.

Foreløbigt ser det ud til, at Juncker er enig med EU-præsident, Donald Tusk, i, at det først og fremmest handler om, at EU i fremtiden fokuserer stramt på befolkningernes største bekymringer, nemlig migration, sikkerhed og arbejdspladser.

Og så har Juncker sikkert en overraskelse eller to i ærmet. Sådan plejer det i hvert at være, når Juncker går på talerstolen.