Her er fem store pukler i kampen for en flygtningeaftale

EU må i forvejen sluge store kameler som optagelsesforhandlinger, visumliberalisering og punge ud med flere milliarder for at få en flygtninge­aftale med Tyrkiet. Men kritikken vælter også ned over de overordnede principper, som ifølge kritikerne – herunder FN – både strider imod konventionerne og næppe vil virke. Berlingske kigger nærmere på fem af problemerne.

ARKIVFOTO. En familie sidder ved et bål sammen med andre migranter og flygtninge nær den græsk-makedonske grænse. Fold sammen
Læs mere
Foto: DIMITAR DILKOFF
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tilbagesendelse med tvang

Man kan allerede se billederne for sig af flygtninge og migranter, der har betalt 1.000 euro eller mere og har overlevet en potentiel livsfarlig tur over Det Ægæiske Hav, som bliver tvunget på både og sendt tilbage til Tyrkiet. Det vil være et billede af Europa, som mange EU-landes ledere ikke vil have det godt med, selv om de mener, at det er den eneste løsning.

Men først skal en aftale på plads på topmødet i slutningen af næste uge, og der venter et kæmpe arbejde med at løse de praktiske udfordringer på otte dage:

»Hvordan tilbagesendelsen håndteres i praksis står øverst og er en kæmpe opgave,« siger en EU-diplomat.

For eksempel skal der skaffes noget så simpelt som både, og hvis antallet, der ankommer, fortsætter i tusindtal, er det ikke noget, Grækenland selv kan klare.

Konventioner kommer i anden række

Der er som minimum tale om en nytolkning af flygtningekonventionen, hvis aftalen bliver til noget. EU-landene og EU-Kommissionen insisterer på, at europæisk og international lov vil blive overholdt, men kritikerne med FN i spidsen tvivler.

Europa-Parlamentet er også skeptisk. At sende ikke bare økonomiske migranter, men også folk med reelt behov for international beskyttelse tilbage til Tyrkiet, kræver, at Tyrkiet defineres som et såkaldt »sikkert tredjeland«, der rent faktisk giver minimum midlertidig beskyttelsesstatus til flygtninge. Det har syrere i Tyrkiet, men det har de to næststørste grupper – irakere og afghanere – ikke.

Tyrkiets premierminister, Ahmet Davutoğlu, sagde tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP:

»Ikke-syrere, som vi tager i Det Ægæiske Hav, sender vi til deres hjemland. Syrere til flygtningelejre.« Juristerne i EU har endnu ikke fundet en løsning på dette problem.

Irakere og afghanere i ingenmandsland

Mens en del syrere vil få mulighed for at komme legalt til EU, vil planen om genbosætning i EU ikke umiddelbart omfatte de mange flygtede irakere og afghanere. Tyrkerne lægger op til at sende begge grupper tilbage til deres hjemlande trods en kritisk sikkerhedssituation mange steder i begge lande. Sidste år fik over halvdelen af alle irakiske og afghanske asylansøgere rent faktisk asyl i EU, og omkring halvdelen af alle uledsagede mindreårige er i øjeblikket fra Afghanistan. Spørgsmålet er, om de ikke fortsat vil kæmpe sig til EU, og om de på nogen legal måde kan sendes tilbage til Tyrkiet.

Tysklands kansler, Angela Merkel, åbnede tirsdag over for den tyske radiostation SWR for, at også irakere kan komme i betragtning til genbosætning:

»Med irakerne må vi overveje igen, om vi også her skal gå i retning af kvoter.«

Det vil imidlertid betyde, at langt flere flygtninge skal genbosættes fra Tyrkiet, og så åbner man et rivegilde om fordelingen mellem EU-landene.

Genbosætning af flygtninge i EU

Legalt ophold til én syrer i EU for hver syrer, som Tyrkiet tager tilbage fra Grækenland. Selv om princippet umiddelbart lyder fair – også i betragtning af at Tyrkiet allerede har flere end 2,5 millioner syriske flygtninge – så er det gift i en række central- og østeuropæiske lande. Ungarns premierminister, Viktor Orbán, lod allerede mandag aften en af sine talsmænd meddele, at Ungarn ville nedlægge veto, hvis der bliver tale om en tvungen fordeling, som Ungarn skal tage del i.

Efter den tumultariske proces, der førte til et system med tvungen fordeling af asylansøgere i efteråret, ved alle, at det kun kan lade sig gøre frivilligt. Tyskland, der i månedsvis har kæmpet for aftalen med Tyrkiet, vil gå forrest, men er nødt til at have hjælp af i hvert fald nogle andre lande. Håbet er, at genbosætningen kan holde sig inden for de ca. 200.000, som svarer til de allerede aftalte rammer og tilsagn om fordeling af asylansøgere og genbosætning af flygtninge.

Men det kan sagtens blive flere – især hvis systemet også skal omfatte irakere – og så bliver der igen ballade om byrdefordelingen blandt EU-landene. Sverige statsminister, Stefan Löfven, sagde i går i Europa-Parlamentet, at man kun bør kunne være med i Schengen, hvis man også løfter en del af byrden.

Menneskesmuglere finder nye ruter

Aftalen på mellem Tyrkiet og EU gælder specifikt returnering fra græske øer, og med den græsk-makedonske grænse og Balkan-ruten lukket effektivt ned – i går stoppede gennemvinkningen helt – er menneskesmuglerne allerede ved at forberede nye ruter. Der er tale om en milliardforretning, og derfor er det ønsketænkning, at en aftale med Tyrkiet helt vil kunne stoppe trafikken.

»Vi er opmærksomme på det, og det bliver diskuteret på vores ugentlige videokonference med de berørte lande, hvor også Bulgarien og Albanien deltager,« sagde en talskvinde for EU-Kommissionen i går.

Netop en ny rute over Sortehavet til Bulgariens kyst eller for de strandede i Grækenland gennem Albanien og over havet til Italien frygtes at være menneskesmuglernes næste træk. Også den livsfarlige og tidligere hovedrute fra det kaotiske Libyen over Middelhavet til Italien frygtes at genvinde styrke, hvis en aftale mellem EU-landene og Tyrkiet kommer på plads.