Her er den ukendte helt, som fangede kommandanten fra Auschwitz ved den danske grænse

Filmen om Auschwitz-kommandanten Rudolf Höss fik i denne uge en Oscar som bedste internationale film. Her er den ukendte helt, som fangede forbryderen på en gård ved den danske grænse.

Dette billede viser vigtigheden af anholdelsen i Gottrupel for præcis 78 år siden: Disse tre mænd er alle forbrydere fra Auschwitz – fra højre er det kommandant Rudolf Höss, læge Josef Mengele og Höss' efterfølger som kommandant, Richard Baer. Af disse tre blev kun Höss straffet. United States Holocaust Memorial Museum

For kort tid siden levede han et luksusliv i sin kommandantvilla i Auschwitz, og han herskede over liv og død.

Nu boede han i en lade få kilometer syd for den danske grænse.