Her er den nyvalgte præsidents valgløfter

Centrumkandidaten Emmanuel Macron er søndag blevet valgt til at være Frankrigs præsident de næste fem år.

Franske vælgere har søndag valgt Emmanuel Macron til landets næste præsident. Scanpix/Pascal Pochard-casabianca Fold sammen
Læs mere

Paris. Frankrig har fundet sin næste præsident efter en intens valgkamp.

Over de næste fem år gælder det så for Emmanuel Macron om at forsøge at opfylde de løfter, der er blevet givet til de franske vælgere.

Her er et overblik over den nye præsidents mærkesager:

1. Gøre forhandlinger om arbejdstid mellem ledere og lønmodtagere mere fleksible på virksomhedsniveau.

2. Forbedre forholdene for virksomheder. Blandt andet ved at sænke virksomhedsskatten fra 33 til 25 procent.

3. Sikre alle, heriblandt selvstændige, retten til arbejdsløshedsydelser.

4. Skabe skattefordele som kan få flere socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet.

5. Reformere den franske grundskole.

6. Styrke EU ved blandt andet at organisere demokratiske kongresser i samtlige medlemslande, hvor drøftelser af en reform af EU er på dagsordnen

Kilder: AFP, CNN, France24, The Telegraph, en-marche.fr., Le Monde

/ritzau/