Her er de syv grupper, der kan afgøre valget

Syv grupper får særlig opmærksomhed fra de to præsidentkandidater, men Trump skal indynde sig hos andre end gamle, hvide mænd, hvis han skal have en reel chance.

Man slipper ikke godt fra at svine kvinder til. Heller ikke sorte ved at sige »min afroamerikaner« til en sort mand blandt tilhørerne. Man vinder heller ikke latino- vælgere ved at kalde mexicanerne for voldtægtsforbrydere og narkoforbrydere og true med at smide alle ulovligt indvandrede latinoer ud af USA. Og så er der lige de tilfangetagne eller døde soldater. Man får heller ikke tak for at nedgøre dem.

Hvordan i alverden kan Republikanernes kandidat, Donald Trump, overhovedet nå de godt 40 procent, han trods alt ifølge meningsmålingerne kan få ved præsidentvalget i dag?

Svaret er de hvide mænd. Enkelte kvinder, enkelte latinoer, få sorte, men rigtigt mange hvide uden universitetsuddannelse. Dem skal han samle rigtigt mange af, hvis han vil vinde, også flere end nogen republikansk kandidat har kunnet ved tidligere valg.

Og både de overordnede tal og delstats­målingerne viser, at Clinton med større sandsynlighed vinder end Trump. Clinton står til at vinde med fire procentpoint. Hun har kontrollen med kvinderne, sorte og latinoerne. Trump har til gengæld 45 procent af mændene, mens Clinton kun kan mønstre 33 procent. Til gengæld ser det skidt ud for Trump og de kvindelige vælgere.

En af de republikanske kvinder, der ikke stemmer på Trump, er Melissa Gesing, som indtil for nylig var formand i staten Iowa for de republikanske kvinder.

»Jeg kan ikke mere se mig selv i spejlet om morgenen, hvis ikke jeg siger fra over for sexismen og det had, Donald Trump giver udtryk for,« siger hun.

Og tallene viser det ganske tydeligt. Trump har efterhånden 82 procent af de republikanske stemmer, men det er primært hvide mænd og kvinder uden universitetsuddannelse – og hvide mænd og kvinder, der også er stærkt religiøse inden for alle kristne trosretninger. Det er ikke de unge. Det er ikke muslimer. For dem har han også skældt ud. Status for tilslutningen fra de forskellige befolkningsgrupper til de to kandidater ser sådan ud:

Homoseksuelle: Clinton har klart de fleste homoseksuelle stemmer. Men Trump har faktisk inden for de seneste måneder oplevet en vis stigning blandt disse vælgere fra cirka 13 procent til godt 18 procent, ifølge Reuters’ analyser. Grunden til den store modstand er, at Trump er modstander af ægteskabelig ligestilling for homoseksuelle. Og så har han valgt guvernøren i Indiana, Mike Pence, som er stærkt religiøs, og som har underskrevet en omstridt lov, der tillader virksomheder at diskriminere homoseksuelle og nægte at gøre forretninger med dem.

Sorte: De fleste sorte stemmer traditionelt demokratisk, og Donald Trump har ikke kunnet vende denne udvikling. Han har under fem procents støtte fra denne gruppe, selv om han på det seneste har forsøgt at moderere sine synspunkter, hvad angår sortes ansvar for kriminaliteten i USA. Han har indirekte angrebet de sorte ved gentagne gange at sige, at ghettoerne er farlige at bevæge sig rundt i. Han har forsøgt at få de sorte til at stemme på sig ved at stille spørgsmålet: »Hvad har I at tabe«. Underforstået, at Demokraterne intet har gjort for at gøre situationen bedre i storbyernes sorte ghettoer.

Latinoerne: Trump har gentagne gange angrebet dem, og han har kun 26 procents opbakning fra denne meget blandede gruppe, som egentlig burde stemme republikansk, fordi mange af dem er selvstændigt erhvervs­drivende. Republikanerne havde – inden Trump kom på banen – besluttet at gennemføre en valgoffensiv for at få latinoerne til at stemme republikansk. Men Trumps gentagne angreb på mexicanere har givet bagslag. Han angreb kraftigt en amerikansk født dommer – som undersøger beskyldninger om, at Trump Universitetet har snydt de studerende – ved at sige, at fordi han havde mexicanske aner, kunne han ikke bedømme sagen neutralt. Hillary Clinton står til at få over 50 procent af latino-stemmerne.

Kvinderne: Trump får kun 30 procent af kvindernes stemmer. Det skyldes, at han fra begyndelsen er kommet med nedsættende bemærkninger om kvinder. En af hans modkandidater, Carly Fiorina, beskyldte han stort set for at være for grim til at blive præsident. Fox News’ kvindelige studievært, Megan Kelly, som under den første debat i primærvalgene stillede et kritisk spørgsmål til hans indstilling til kvinder, hånede han efterfølgende og nægtede at mødes med hende. Og hans mange forhold til modeller og nedsættende bemærkninger om deres udseende, da han ejede skønhedskonkurrencen Miss Universe, har fået kvinderne til at flygte fra ham.

Uddannelse: Trump har et godt tag i de personer, som ikke har en universitetsuddannelse eller bare en smule uddannelse på universitetet. Dér henter han henholdsvis 42 og 40 procent af stemmerne. Til gengæld falder tilslutningen til ham, jo mere uddannelse folk har. Clinton har fat i de godt uddannede. Både de der har en kandidateksamen, og de der har en bachelor eller lignende. De med en kandidateksamen støtter hende med næsten 60 procent af stemmerne, mens Trump kun kan hente 21 procent. Hvis man renser tallene og udelukkende ser på de hvide, så ser man det samme mønster. Clinton har de bedst uddannede med 47 procent, mens Trump har hele 51 procent blandt de mindre uddannede hvide.

Militæret: Det er sandsynligt, at Trump vinder de aktive soldaters stemmer, selv om han har angrebet krigshelten senator John McCain og har angrebet Kahn-familien, som mistede en søn i krig. Kahn-familien, som er muslimsk, har gentagne gange optrådt sammen med Hillary Clinton. Men de få målinger, der er, viser, at Trump stadig kan få de fleste stemmer blandt de aktive soldater. 51 procent siger, at de vil stemme på Trump i en af de målinger, der er foretaget af Military Times blandt de 1,4 mio. aktive soldater, der er. Det ser straks mere broget ud, hvis man dykker ned i tallene, fordi det viser sig, at et rekordstort antal soldater – 21 procent – slet ikke vil stemme ved det her valg. Men i det her tal er der også en anden tendens: den libertarianske kandidat, Gary Johnson, får rigtigt mange stemmer. Hvis man ser på samtlige, der har haft berøring med militæret, bliver billedet mere broget. Men der er ifølge mange målinger en tendens til, at også tidligere militærfolk stemmer republikansk.

Demokrater, der hopper over til Republikanerne: I visse stater i stålbæltet var der et antal demokrater, der stemte republikansk på grund af Trump. I nogle byer under primærvalget i marts i Ohio gik hver tredje over til Republikanerne. Om denne tendens kan overføres til det nationale, er netop et af de usikkerhedsmomenter, der præger valget.