Her er de fem vigtigste nedslag fra Kamala Harris' tale
Præsidentkandidat Kamala Harris holdt i nat, som den sidste, sin tale på Demokraternes konvent. Berlingske giver dig et overblik over de vigtigste øjeblikke.
Præsidentkandidat Kamala Harris holdt i nat, som den sidste, sin tale på Demokraternes konvent. Berlingske giver dig et overblik over de vigtigste øjeblikke.
Kamala Harris holdt i nat en af sit livs vigtigste taler.
Præsidentkandidaten afsluttede Demokraternes konvent i Chicago med en 37 minutter lang tale.
Her er det vigtigste.
For mange amerikanere er Kamala Harris stadig et relativt ubeskrevet blad.
Hun indledte sin tale med at tegne et billede af sig selv:
Hun kom omkring sin egen personlige historie om, hvordan hun voksede op med en enlig mor og et ønske om at tjene sit land.
»Min mor var 19, da hun krydsede verden alene og rejste fra Indien til Californien med en urokkelig drøm om at blive videnskabsmanden, der ville helbrede brystkræft.«
Harris er datter af en indisk mor og en jamaicansk far.
Hun fortalte om et af de kvarterer, hun voksede op i San Francisco's Bay Area, hvor naboerne var sygeplejersker, brandmænd og politimænd.
»Almindelige amerikanere, der alle passede deres forhaver,« sagde Harris i et forsøg på at række ud til den store, amerikanske mellemklasse.
Harris brugte en del krudt på abortspørgsmålet. Det er et af de emner, hvor Demokraterne håber og tror, at de står stærkere end Republikanerne.
»Trump har valgt tre højesteretsdommere, som har taget reproduktive rettigheder væk fra kvinder i USA. Og nu praler han af det.«
»Helt enkelt, de er fra forstanden,« sagde hun.
Gaza
Mod slutningen af sin tale talte Kamala Harris om et af dette valgs mest betændte emner: Israels krig i Gaza.
»Jeg vil altid stå bag Israels ret til at forsvare sig selv, og jeg vil altid sikre, at Israel har muligheden for at forsvare sig selv,« sagde hun, inden hun talte om ødelæggelserne og de mange palæstinesere, som Israel har dræbt i Gaza.
»Præsident Biden og jeg arbejder for at afslutte krigen, så Israel er sikkert, gidslerne er frie, lidelserne i Gaza stopper, og det palæstinensiske folk opnår deres ret til værdighed, frihed og selvbestemmelse.«
Kommentarerne om palæstinenserne modtog aftenens nok største bifald.
Kamala Harris forspildte heller ikke chancen for at advare om konsekvenserne ved at vælge Donald Trump.
»På mange måder er Donald Trump en useriøs mand.«
»Men konsekvenserne af at sætte Donald Trump tilbage i Det Hvide Hus er ekstremt alvorlige.«
Her ser man Demokraternes nye linje – man forsøger at udstille Republikanerne som skøre, useriøse og weird – mens man samtidig advarer om, hvor farlig han er.
Dette nedslag er ikke fra selve talen.
Det er fra Donald Trumps profil på sit eget sociale medie Truth Social, hvor han live-kommenterede talen:
»TALER HUN OM MIG?« lød det blandt andet.
Han postede små, hurtige opslag som »for mange 'tak'« og »meget snak om barndom«.
Kamala Harris bemærkede i talen, at hun var i Ukraine i dagene inden invasionen for at advare præsident Volodymyr Zelenskyj.
Dertil skrev Trump:
»Rusland/Ukraine ville aldrig være startet, hvis jeg var præsident. Hun blev sendt afsted for at for søge at stoppe det. Putin angreb tre dage senere!«