Her er de demokratiske problemer ved forsøget på at ændre retssystemet i Polen

Dommerfyringer og tilsidesættelse af forfatningsdomstolen er de grundlæggende problemer, der gør, at de polske retsreformer adskiller sig fra reformer i andre europæiske lande og i betydeligt højere grad svækker domstolenes uafhængighed.

Titusindvis af polakker har været i gaderne for at protestere mod den nationalkonservative regerings omfattende reformer af retssystemet. Fold sammen
Læs mere

Med titusindvis af polakker i gaderne for at protestere mod den nationalkonservative regerings omfattende reformer af retssystemet greb Polens præsident Andrzej Duda mandag ind. Han vil ikke underskrive to af de love, som det polske parlamentet allerede har vedtaget. Nemlig en reform af Højesteret samt af Det Nationale Domstolsråd.

Udover protesterne i talrige polske byer har også den polske opposition og den gamle leder af opgøret mod kommunismen, Lech Walesa, i hårde vendinger kritiseret reformerne som et angreb på et uafhængigt retssystem og dermed på demokratiet. Ja, enkelte har ligefrem omtalt reformerne som et »kup.«

Også EU-Kommissionen, Europarådet og retspræsidenter fra hele Europa har råbt vagt i gevær. EU-Kommissionen har endda truet med at iværksætte den såkaldte Artikel 7-proces, der i teorien kan fratage et land stemmeretten i EU, for første gang i EUs historie.

Men hvad er egentlig problemerne med den polske retsreform? Det giver en ikke-offentliggjort, juridisk vurdering fra EU-Kommissionen, som Berlingske har fået fingre i, en grundig gennemgang af. Den viser, hvorfor de polske retsreformer adskiller sig fra reformer i andre europæiske lande og i langt højere grad svækker domstolenes uafhængighed.

De grundlæggende problemer

Én ting er, at den polske regering selv vil kunne udpege dommere. Det sker dog også i visse andre europæiske lande, som den polske regering har påpeget. Problemet er derfor i højere grad, at regeringen eller parlamentet, hvor det regerende Lov & Retfærdighedsparti har absolut flertal, også vil kunne fjerne dommere og dermed får et pressionsmiddel mod dommerne, som ikke findes i andre europæiske lande.

Det andet grundlæggende problem er, at den polske regering allerede har sat landets forfatningsdomstol ud af spil med en næsten lige så omdiskuteret reform. Visse af forfatningsdomstolens vigtigste afgørelser er således hverken publiceret eller implementeret af regeringen, og derfor vil forfatningsdomstolen heller ikke kunne bremse de nye retsreformer, som efter alt at dømme strider imod den polske forfatning. Forfatningen kræver både uafhængige domstole og sætter varighed på de perioder, som dommerne sidder, og pludselige dommerfyringer er dermed i strid med forfatningen.

Den mere end et år gamle kontrovers om forfatningsdomstolen har allerede fået EU-Kommissionen til at vurdere, at der er en såkaldt »systemisk trussel mod retsstaten« i Polen, og EU-Kommissionen har forgæves forsøgt at få den polske regering til at implementere forfatningsdomstolens afgørelser.

Den trussel »forværres« ifølge EU-Kommissionen af den nye retsreform, og derfor overvejer Kommissionen nu de sidste muligheder i værktøjskassen, nemlig at indlede retssager mod Polen og ikke mindst at sætte gang i en proces, der i teorien kan fratage landet stemmeretten i EU. En retsstat med uafhængige domstole er nemlig skrevet ind i EU-traktatens indledning om EUs grundlæggende værdier som en ufravigelig nødvendighed.

Det sidste vil dog kræve enstemmighed blandt alle de øvrige EU-lande, hvilket Ungarns nationalkonservative premierminister, Viktor Orbán, har sagt, at han vil nedlægge veto imod, da han ser det som en »inkvisition« mod den polske regering og lederen af Lov & Retfærdighedspartiet, Jaroslaw Kaczynski - en nær ven af Orbán.

EU-Kommissionen påpeger dog, at dens indvendinger mod tidligere foreslåede retsformer i netop Ungarn for nogle år siden fik Orbán til at ændre lovgivningen, så den faldt inden for rammerne af EU-traktaten.

Kontrol over Højesteret

Centralt for protesterne har været regeringens forsøg på at sikre sig kontrol over landets Højesteret, der efter forfatningsdomstolen blev sat ud af spil, har været afgørende for retssystemets uafhængighed.

Reformen af Højesteret, som præsident Duda nu har blokeret, ville afslutte mandatet for samtlige højesteretsdommere dagen efter ikrafttræden, medmindre justitsministeren gav dem lov til at fortsætte. Ministeren skulle så indstille nye dommere. Desuden skulle et disciplinærudvalg indføres, som skulle holde øje med højesteretsdommerne, og justitsministeren ville få ansvaret for domstolens organisering.

Den anden del af reformen, som Duda har nedlagt veto imod, er en totalforandring af Det Nationale Domstolsråd. Også her skulle de 15 dommermedlemmer af rådet, som indstiller nye dommere i Polen, straks afsættes ved lovens ikrafttræden og erstattes af dommere valgt af parlamentet. Samtidig skulle et nyt kammer med en overvægt af parlamentsmedlemmer oprettes i Domstolsrådet som en kontrolmekanisme, hvis dommerne alligevel skulle gå deres egne veje.

Det Nationale Domstolsråd blev netop indført efter kommunismen for at sikre et uafhængigt retssystem og har hidtil fulgt Europarådets retningslinjer, der siger, at nye dommermedlemmer i sådanne råd skal udpeges af andre dommere - og ikke af politikere.

Præsidentens veto løser ikke problemer

Den tredje del af reformen vil Duda dog ikke umiddelbart stoppe, nemlig den lov, som giver justitsministeren mulighed for i løbet af seks måneder efter lovens ikrafttræden at udskifte de retspræsidenter for regionale domstole, som ministeren finder det på sin plads at udskifte. Vel at mærke uden at skulle give en begrundelse, eller uden at Det National Domstolsråd har noget at sige.

Samtidig er problemet med en forfatningsdomstol, der er sat ud af kraft, stadig ikke løst, og de to blokerede reformer er heller ikke døde. Præsident Duda har sagt, at han inden for to måneder vil komme med nye forslag til de to love, fordi der stadig er brug for en stor reform af retssystemet. Og hvor store forandringer, de nye lovforslag fra Duda vil indebære, vides ikke. Og i hvilken grad Duda nu tager et stort magtopgør med sin politiske faderskikkelse Kaczynski, vides heller ikke.

EU-Kommissionen holder derfor krudtet tørt. De 28 EU-kommissærer vil onsdag diskutere udviklingen på det sidste kommissærmøde inden sommerferien, og forventningen er en melding om, at EU-Kommissionen fortsat er klar til at tage alle midler i brug, så længe retsstaten er truet i Polen.