Her bestemmer medarbejderne selv, hvad de får i løn

Med kollegerne kiggende over skuldrene lader et lille bettingfirma i London medarbejderne tale sig frem til lønstigninger. Åbenheden kan hjælpe til at udligne lønforskelle mellem kønnene, lyder det.

Foto: TOLGA AKMEN. AFP: Hos det London-baserede selskab Smarkets hjælper de ansatte hinanden med at bestemme, hvad de skal have i løn.
Læs mere
Fold sammen

Mens flere britiske virksomheder, herunder TV-kanalen BBC, er kommet ud i et regulært stormvejr på grund af lønforskelle mellem kvinder og mænd i virksomheden, har en britisk virksomhed valgt at lade medarbejderne hjælpe hinanden med at fastlægge lønninger.

Betting-virksomheden Smarkets med base i London har åbnet for deres systemer, så medarbejdere kan se, hvad kollegerne tjener - og få anmodninger om lønforhøjelser påtegnet af kollegerne.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

En medarbejder, Angeline Mulet-Marquis, fortæller ifølge AFP, at hun bad om en lønforhøjelse på 12 procent. Den fik hun.

»De fleste får, hvad de beder om,« siger hun.

Det fungerer sådan, at en medarbejder, der beder om lønforhøjelse, spørger en håndfuld kolleger til råds for at få et forslag til vedkommendes lønstigning. Herefter afgør samtaler og sammenligninger med lignende stillinger i andre virksomheden den endelige lønstigning.

Hvis en medarbejder ikke er tilfreds med resultatet, kan han eller hun selv beslutte sin løn. Men det sker sjældent, lyder det fra Susana Pinto, der fører tilsyn med virksomhedens halvårlige løngennemgang.

For medarbejderen vil efterfølgende skulle se sine kolleger i øjnene velvidende, at han eller hun har givet sig selv en højere løn, end kollegerne anbefalede.

»Det gode ved, at vores lønninger er gennemsigtige, er, at de per definition holder virksomheden retfærdig,« siger Susana Pinto.

Åbenhed om løn kan ifølge eksperter hjælpe medarbejdere til at gå til lønforhandlinger med mere realistiske forventninger og bedre argumenter, ligesom det kan udrydde kønslønforskelle.

Britiske kvinder tjener ikke bare mindre, men betydeligt mindre end mænd. Forskellen er i gennemsnit 18 procent. TV-kanalen BBC kom ud i et regulært stormvejr, da det i fjor kom frem, at 12 af de 14 bedst betalte i virksomheden var mænd, ligesom knap to-tredjedele af de medarbejdere, der tjente mere end 150.000 pund (1,28 millioner kroner) var det.

Også i Danmark taler virksomhedens metode til lønforhøjelser ind i en aktuel debat om lønforskelle.

Her har en undersøgelse fra et internationalt forskerteam for nylig vist, at kvinder, der får børn, ikke alene går ned i løn – de indhenter aldrig det tabte. Mænds løn er derimod uændret, når de får børn.

Og tallene tyder da også på, at løn fortsat er tabubelagt i Danmark. Sidste år viste en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, at seks ud af ti aldrig taler med deres kolleger om løn.