For 25 år siden diskuterede den britiske regering et forslag om at gøre Rusland til medlem af NATO.
Det viser et dokument, som tirsdag den 31. december bliver offentliggjort i det britiske nationalarkiv, skriver avisen The Guardian.
I 1995 var Den Kolde Krig slut og forholdet mellem Vesten og Boris Jeltsins Rusland i bedring. NATO ønskede at udvide mod øst og indlemme tidligere Sovjetstater, og for ikke at provokere Rusland præsenterede Storbritanniens forsvarsministerium en idé om at tilbyde Rusland NATO-medlemskab.
I et ti sider langt dokument redegjorde den daværende britiske forsvarsminister, Malcolm Rifkind, for, hvordan det skulle lade sig gøre:
Rusland skulle ikke være fuldgyldigt medlem. Man ville skabe en ny form for NATO-medlemskab, og Rusland skulle ikke kunne regne med artikel 5-garantien for, at NATO kommer til undsætning, hvis et medlemsland bliver angrebet.
Rusland skulle dog have formel NATO-status og have tilladelse til at deltage i ministermøder og andre NATO-møder, lød forsvarsministeriets plan.
Forslaget blev diskuteret på premierministerens landsted i Chequers, men mødte ikke umiddelbart opbakning i resten af regeringen, viser udskrifter fra mødet.
Udenrigsministeriet var bekymret over planen og understregede, at en aftale »ikke må baseres på falske russiske forhåbninger om, at Rusland en dag kan blive et fuldgyldigt medlem af alliancen.«
Premierministeren var skeptisk
Den daværende premierminister John Majors officielle noter om mødet viser, at hans kontor også var skeptisk.
»Er ideen om et medlemskab som foreslået af forsvarsministeriet realistisk? (NB: Vigtigt at vi hemmeligholder det faktum, at vi diskuterer ideen),« står der i John Majors noter.
Under mødet forsøgte forsvarsministeren at overbevise sine partifæller:
»Vi bør gøre Rusland til et mere normalt medlem af den vestlige familie. Vi hjælper Jeltsin med at gøre Rusland til et mere almindeligt vestligt land,« sagde Malcolm Rifkind.
Men det lykkedes ham dog ikke at finde opbakning til forslaget i regeringen.
Dokumenterne, som har været lukkede for offentligheden i 25 år, viser også, at Storbritanniens diplomati så den russiske præsident, Boris Jeltsin, som en utilregnelig samarbejdspartner. Blandt andet fordi han simpelthen drak for meget.
Året inden mødet – i 1994 – var det ikke lykkedes Boris Jeltsin at stige ud af flyet, da han besøgte Irland. Der gik rygter om, at han var for fuld og led af følgerne af et hjertestop.
Amerikanske diplomater informerede briterne om, at Jeltsin under et besøg i Det Hvide Hus havde været »alkoholisk munter under et pressemøde med Clinton«, og at »en af hans rådgivere havde taget et glas champagne fra ham, da han følte, at nok var nok«.
Det britiske udenrigsministerium skrev i en briefing, at det var nødvendigt at planlægge forholdet til Rusland med vished om, at Boris Jeltsin kunne lide en pludselig død:
»Hans intention om at bremse sit drikkeri efter sit første hjertestop lykkedes ikke; der er begrænset grundlag for at være optimistisk i forhold til, at han vil klare det bedre denne gang.«
Boris Jeltsin trak sig som præsident 31. december 1999, hvorefter Vladimir Putin overtog posten. I 2007 døde Boris Jeltsin, 76 år gammel.
