Hemmelige kassettebånd afslører nyt om massakre

For første gang løftes sløret for, hvad der foregik blandt de kinesiske ledere i juni 1989, da militæret skød og dræbte hundreder af studenter i Beijing.

Protesterne på den Himmelske Freds Plads kulminerede, da kampvogne den 4. juni 1989 kørte ind på pladsen og soldater åbnede ild mod demonstranterne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Manuel Cenata

BEIJING: Zhao Ziyang havde tabt. Han sad i sit hjem, da soldaterne begyndte at skyde på de tusinder af demonstranter, der var samlet på Tiananmen pladsen i Beijing i 1989.

»Natten til den 3. juni, mens jeg sad i gårdhaven med min familie, hørte jeg voldsomme skyderier. En tragedie, der ville chokere verden, var ikke blevet afværget.«

Citatet kommer fra en ny bog, der hedder »Prisoner of the State: The secret Journal of Zhao Ziyang.«

Modstander af den hårde kerne
Zhao Ziyang var et af de største politiske ofre for de begivenheder i 1989, hvor militæret dræbte flere hundreder demonstranter på Tiananmen pladsen i Beijing. I 1980erne var han premierminister for Kina, og da optøjerne brød ud, sad han på den magtfulde post som generalsekretær for Kinas Kommunistparti.

Han var modstander af den hårde kerne i partiet, som ville slå hårdt ned på protesterne og bruge vold til at rydde pladsen for demonstranter. Den kamp tabte han. Han blev udstødt af partiet, frataget sine poster, og de næste 16 år sad han i husarrest indtil sin død i 2005.

Selvom han var konstant overvåget af politiet lykkedes det alligevel for Zhao Ziyang at indspille sine erindringer på 30 bånd. Det skete i al hemmelighed. Ikke en gang familien vidste det. Båndene blev smuglet ud af Kina, og senere i denne måned udkommer de som bog.

Første indsigt
Det er første gang, at en så højtstående kinesisk leder løfter sløret for, hvad der foregik inden for toppen af kommunistpartiet i tiden op til de optøjer, der så markant har præget kinesisk politik i de seneste 20 år.

For optøjerne, som medierne ikke omtaler, og som ikke er nævnt i historie- og skolebøger, er i høj grad stadig følsomt for de kinesiske ledere.

Dui Hua Foundation, der en amerikansk organisation, som følger kinesiske retssager, anslår i en ny undersøgelse fra i tirsdags, at der stadig sidder 30 personer fængslet for urolighederne.

Ros til Vesten
De seneste måneder er sikkerheden omkring hovedpersonerne fra dengang også blevet strammet. For eksempel er en af de tidligere studenter, Zhou Yongjun, netop blevet tiltalt for »bedrageri.« Det fortalte hans familie i onsdags.

Derfor er de nye erindringer dårligt nyt for Kinas Kommunistparti.

I bogen roser den tidligere premierminister de vestlige demokratier, og han fordømmer den hårde fremfærd over for demonstranterne.

Zhao Ziyang benægter også regeringens påstand om, at protesterne var en del af en sammensværgelse mod kommunistpartiet.

Ville ikke omstyrte systemet
»Dengang sagde jeg, at de fleste blot ville have os til at rette vores fejl. De var ikke ude på at omstyrte vores politiske system,« skriver han i bogen ifølge nyhedsbureauet Reuters, der har set en kopi af manuskriptet.

I bogen beskriver Zhao Ziyang for første gang den interne kamp i partiet, og hvordan de konservative kræfter får presset ham fra magten og posten som generalsekretær. Men han fortryder ikke:

»Jeg sagde til mig selv, at uanset hvad, så ville jeg ikke blive generalsekretæren, der mobiliserede hæren og slog ned på studenterne.«