Hemmelige adresser, »falske« lastbiler og gps-udstyr: Sådan kan vaccinerne sikres mod næste trussel

Da de første forsendelser af vaccinen blev sendt afsted til apoteker og hospitaler i USA, var myndighederne stadig bekymrede over én trussel: tyveri. Derfor blev meget af processen holdt hemmelig.

 
EU har nu godkendt coronavaccinen fra Pfizer/BioNTech. I løbet af få uger burde vaccinationen gå i gang rundt om i Europa. Få et overblik over vaccinesituationen her. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Mathilde Geertsen, Sarah Sander, Kristina Finne. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selvom en vaccine mod covid-19 nu er blevet godkendt til brug i EU og dermed også Danmark, venter vi stadig på at finde ud af, præcis hvornår den ankommer. Og ikke mindst, hvordan den kommer hertil.

Men måske kan vi slet ikke blive klogere på netop de spørgsmål. For da Pfizer/BioNTech leverede de første forsendelser af vaccinen til USA, blev store dele af den proces holdt hemmelig af sikkerhedsmæssige årsager.

Vaccinerne stod nemlig stadig over for mindst én trussel: tyveri. Det beskrev The Wall Street Journal allerede i oktober.

For eksempel planlagde Pfizer dengang at sende tomme varevogne ud fra deres fabrikker, når vaccinerne blev godkendt.

På den måde håbede de at kunne forvirre potentielle kriminelle, der kunne finde på at angribe og forsøge at stjæle lasten. Og de kasser, som vaccinerne så blev sendt afsted i, blev udstyret med gps-udstyr, så de kunne spores i tilfælde af potentielt tyveri.

Samtidig styrkede man sikkerheden på amerikanske apoteker, skriver The Wall Street Journal.

»Vi er tilpas paranoide, når det gælder alt, der har at gøre med enten cybersikkerhed eller fysisk sikkerhed, og vi er meget forsigtige med at sikre os på den front,« forklarede Paul Mango, vicesikkerhedschef i det amerikanske sundhedsministerium, i oktober til The Wall Street Journal.

Ministeriet sørgede samtidig for, at det amerikanske militær assisterede de varevogne, der kørte ud med vaccinerne, som efterfølgende blev leveret og opbevaret på hemmeligholdte adresser.

Alligevel var de amerikanske myndigheder dengang stadig bekymrede for, om der var huller i sikkerheden visse steder, og at vaccinerne derfor kunne blive stjålet. På en rasteplads, på et distributionscenter, på et hospital med dårlig sikkerhed.

Men vaccinerne nåede sikkert frem. Tre dage efter at vaccinen blev godkendt i USA, blev de første forsendelser pakket på lastbiler og sendt på tværs af landet for at blive taget omgående i brug.

Det var de to transportgiganter UPS og FedEx, der stod for at distribuere de første 6,4 millioner doser af den netop blåstemplede vaccine.

Og Wes Wheeler, som står i spidsen for sundhedsafdelingen ved UPS, forklarede dengang til The Guardian, at de havde brugt »månedsvis« på at lægge en strategi for »vaccinelogistikken«.

Endnu uvist, hvordan det skal foregå i Danmark

Om det skal foregå ligesådan, når vaccinerne skal sendes fra Belgien og ud til medlemslandene, ved vi stadig ikke noget om. Men Pfizers administrerende direktør i Danmark, Lars Møller, fortæller til DR, at det er et stort arbejde at få vaccinerne distribueret ud til EUs medlemslande.

»Det er en større logistisk opgave at koordinere 27 landetransporter med vacciner, som skal transporteres koldt ved minus 70 grader. Det er lidt teknisk at få det pakket ned i pakker og nogle forskellige beholdere, og der skal tøris over. Det er ikke som at flytte papkasser. Det kræver lidt ekstra,« siger han til DR.

Samlet vil Danmark få tre millioner vacciner i år og næste år, fortæller han til DR. Det svarer til, at 1,5 millioner danskere kan blive vaccineret.

Men i første omgang forventer regeringen, at 200.000-250.000 danskere kan blive vaccineret i løbet af de første to måneder af 2021.

Selvom coronavaccinen fra Pfizer/BioNTech nu er blevet godkendt før tid i EU, er det endnu uklart, om den også vil ankomme til medlemslandene før tid.

Kigger man mod både Norge og Sverige, lader det ikke til at være tilfældet. Her forventes vaccinerne stadig først at ankomme 26. december, skriver Ritzau. De første vaccinationer forventes at starte 27. december, sådan som det også oprindelig var planen i EU.

Pfizers direktør i Sverige, Malin Parkler, forklarer samtidig over for SVT, at vaccinerne efter planen skal ankomme til alle EU-lande på samme tid.

Pfizers danske afdeling ønsker ikke at besvare Berlingskes spørgsmål om levering af vacciner, men oplyser, at det er forventningen, at »de første danskere kan blive vaccineret kort efter jul«.