Heltene fra Las Vegas: »Ufatteligt, en fremmed sprang bare over og beskyttede mig mod skud«

Da Stephen Paddock mejede folk ned i Las Vegas, var der mange i spillebyen, som optrådte heltemodigt, og de seneste dage har også været en opvisning i næstekærlighed. Men det plager amerikanerne, at der ikke er fundet et motiv til massakren.

Medlemmer af The Gathering-kirken beder for ofrene for skyderiet foran Mandalay Bay-hotellet. 59 mennesker blev dræbt og over 500 såret. Fold sammen
Læs mere
Foto: EUGENE GARCIA

Køen af folk, der ville donere blod, begyndte allerede at vokse sig lang søndag nat, og da den 37-årige Elysia Sheldon blev vækket af en SMS-besked klokken 4.45 natten til mandag i sit hjem i Las Vegas, vidste hun også straks, hvad hun måtte gøre.

Op og i tøjet og afsted til den nærmeste blodbank for at give blod. For det forlød, at der var dusinvis af sårede fra massakren på uskyldige koncertgængere. Senere skulle det stå klart, at der ud over de 49 dræbte var over 500 sårede.

Men selv om Elysia Sheldon mødte op tidligt mandag morgen, snoede køen af bloddonorer sig allerede da rundt om bygningen, og der var otte timers ventetid for at komme til at afgive det blod, som hospitalerne havde så hårdt brug for og opfordrede folk til at give.

Elysia Sheldon blev i stedet bedt om at komme igen tirsdag. Og som hun ligger der i en hævet stol med et tæppe over benene, mens hendes blod stille flyder gennem et gennemsigtigt plastikrør, erklærer hun sig imponeret over, at 3.000 mennesker uden videre mødte op for at få tappet blod allerede den første dag efter massakren.

»Til gengæld plager det mig og alle andre, at der endnu ikke er fundet et motiv til massakren,« siger hun, mens hun får taget nålen ud af armen.

»Al den smerte han påfører alle andre. Det er for sygt. Hvordan kan man begå massakre uden et motiv?«

Som flere tusinde andre har Elysia Sheldon, 37, meldt sig til at give blod efter massakren på uskyldige koncertgængere i Las Vegas, hvor over 500 blev såret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bjerre.

For FBIs og politiets efterforskere er det stadig et mysterium, hvad der drev den 64-årige pensionist Stephen Paddock til at begå, hvad der i dag står som historiens blodigste masseskyderi i USA.

Men at det var et yderst veltilrettelagt angreb, er der til gengæld ingen tvivl om. Han checkede ind på Mandalay Hotel i Las Vegas allerede tre dage inden angrebet og formåede at få over 23 våben, herunder en række rifler, ind på sit værelse gemt i 11 kufferter. Han opsatte tillige overvågningskameraer på gangen ved sit værelse på 32. etage.

Efterforskerne har ikke etableret nogen forbindelse til internationale terrorgrupper. Eneste spekulative tese er, at han som storgambler på kasinoerne i spillebyen måske er kommet i gæld eller på anden vis er blevet misfornøjet med byen, og derfor har villet hævne sig på den. Men det forbliver indtil videre en tese. Efterforskerne har intet kunne fastslå.

Til gengæld afslørede Stephen Paddocks massenedskydning en uselvisk næstekærlighed i den ellers grådige gamblerby, der står i skarp kontrast til hans egen krysteragtige nedskydning af helt tilfældige mennesker. For ikke blot stillede folk sig i kø for at give blod efter blodsudgydelserne på gaden.

Stribevis af historier om hverdagens helte, der handlede for at hjælpe andre midt under angrebet, står for mange i Las Vegas som et bevis på, at det gode vil vinde over det onde.

Som Amy McAslin, der skjulte sig under et bord, da skudsalverne begyndte at regne ned over koncertgængerne. Blot for kort efter at opdage, at hun var blevet dækket og reddet af en fremmed mand, der lagde sin ind foran hende, og som blev skudt.

»En mand - en gentleman - dækkede mig fuldstændigt,« fortæller Amy McAslin til CNN. »Han dækkede mit ansigt og sagde »Jeg har dig«. Helt ufatteligt, en fremmed sprang bare over og beskyttede mig mod skud.«

Lindsay Padgett og hendes forlovede, Mark Jay, var også på musikfestivalen, da skyderiet begyndte. De endte med at køre sårede i pendulfart til hospitalet liggende på ladet af deres pickup-truck. Selv underspillede de betydningen af deres rolle med at transportere folk i sikkerhed.

»Jeg følte bare, at det er, hvad vi måtte gøre,« siger Lindsay Padgett til KNTV. »Når folk behøver hjælp, må du køre dem til hospitalet.«

En anden stjal en truck for at køre sårede til hospitalet.

Midt under skyderiet forsøgte 18-årige Addison Short at løbe væk - men hun blev skudt i knæet. Hun søgte dækning under en bar.

Fra sin hospitalsseng fortalte hun CNN, hvordan en mand brugte sit bælte til at stramme om hendes ben for at formindske blodtabet, og hvordan han hastede hende i sikkerhed.

»Han kastede mig over sin skulder,« forklarer hun.

Manden bar hende til en taxa, der kørte hende til Sunrise Hospital og Medical Center.

Selv om stedet var forvandlet til noget, der lignede en krigsskueplads, blev Mike Cronk på stedet, efter at hans ven var blevet ramt tre gange i brystet.

»Jeg måtte blive hos ham,« fortæller han til ABC News. »Vi fik ham over et hegn, da skyderiet endelig stoppede og skubbede ham ind under scenen, hvor vi var i sikkerhed.«

Og sådan bliver historierne ved.

Da Stephen Paddock valgte ondskaben, mødte hans ofre på gaden en hjælpende hånd fra andre, der også selv var i fare.
Og det står i dag som en central del af fortællingen i Las Vegas om den dag, hvor en mand - uvist af hvilke grunde - spredte død og vold.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.