Helten

Her er helten. Manden, flere og flere amerikanere støtter. Han afslørede magtmisbrug i USAs sikkerhedstjeneste. Og domstolene giver ham ret, og Kongressen har vedtaget en ny lov.

Nogle af dem, der betragter Edward Snowden som en helt, rejste en nat i april i år denne bronzestatue af whistlebloweren i en park i Brooklyn i New York. Foto: Aymann Ismail Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT

WASHINGTON: Edward Snowden er helten. For nogle amerikanere i hvert fald. For han er manden, der »afslørede« omfanget af den amerikanske efterretningstjeneste NSAs systematiske registreringer af, hvem amerikanerne ringer til og kommunikerer med enten via telefon eller via de sociale medier.

Ganske vist var indsamlingen af oplysningerne sanktioneret af skiftende regeringer med Kongressens vidende. Men alligevel var det et program, som offentligheden hverken kendte til eller kunne bifalde, fordi det ifølge kritikerne strider imod den amerikanske forfatnings artikler om at beskytte den enkelte borgers privatliv.

Snowden bliver sammenlignet med amerikaneren Daniel Ellsberg, som var den person, der i 1971 lækkede de såkaldte Pentagon-papirer til offentligheden og Mordechai Vanunu, som var en israelsk atomtekniker, der afslørede eksistensen af israelernes atomprogram. Den sidste endte i fængsel. Den første slap med nød og næppe fra fængsel i 115 år på grund af en procedurefejl. Ellsberg havde lækket papirer, der viste, at den daværende præsident, Lyndon B. Johnson, havde misinformeret amerikanerne om Vietnam-krigen. Vanunu afsonede derimod 18 års fængsel i Israel for at afsløre atomprogrammerne og har siden sin løsladelse fået indskrænket sin talefrihed.

Men Snowdens helterolle er afhængig af, hvor meget de amerikanske domstole i sidste ende køber hans betragtninger om, at han i lovens forstand er »whistleblower« – altså en person der nyder immunitet fra retsforfølgelse, fordi den viden, vedkommende har, er af så stor en betydning, at offentligheden må vide besked. Og der står rigtig mange advokater i kø for at forsvare det synspunkt – og også politikere for den sags skyld.

For Snowden har ifølge tilhængerne aldrig nogensinde afsløret dybe hemmeligheder, men har tværtimod påvist, at millioner af amerikanere i al hemmelighed har fået deres privatliv blotlagt ved, at telefonselskaberne skulle aflevere alle opkaldslisterne til NSA uden dommerkendelse. Og hvad værre er. Også amerikanernes bevægelser på de sociale medier Facebook, Twitter og på Google blev registreret, uden at nogen fik noget at vide om det. Og det er stort nok til, at en retssag mod Snowden ikke vil blive let, hvis han en dag vælger at vende tilbage til USA.

Og der bliver sat alvorligt spørgsmålstegn ved NSAs arbejdsmetoder. En domstol i New York tilkendegav for nylig, at den rutinemæssige registrering er direkte forfatningsstridig. Og Kongressen har stemt en ny lov igennem, der betyder, at NSA fra 1. december ikke længere bare automatisk kan indsamle oplysningerne, men at de kan bede om dem hos teleselskaberne, hvis de har mistanke om, at der foregår noget ulovligt. En lov, som i realiteten er et resultat af Snowdens afsløringer, hvilket også i mange amerikanske kredse har gjort ham til helten.

»Det er den vigtigste overvågningsreform siden 1978, og en del af den viser, at amerikanerne ikke længere er villige til at give efterretningstjenesterne en blankocheck til at overvåge dem. Det er et testamente til ære for Snowdens afsløringer og også et resultat af mange advokaters hårde arbejde for at få loven ændret, siger en af de ledende medlemmer af en af USAs borgerretsbevægelser, Jameel Jaffer. Uden Snowden var det aldrig sket, siger Jaffer.

Frihed kontra patriotisme

Og loven er ændret. Nu hedder den »USAs frihedslov«. Tidligere hed den Patriot Act, som blev indført kort tid efter terroraktionerne den 11. september 2001. Dengang gik loven hurtigt igennem hos præsident George W. Bush. Også under præsident Barack Obama blev den forlænget ikke mindst for at sikre efterretningstjenesterne de bedst mulige arbejdsmetoder. Men den tid er nu forbi.

Amerikanerne er ikke længere villige til at give køb på frihedsrettighederne i samme omfang som tidligere, og flere politikere har også støttet reformen. Blandt andre den republikanske senator og præsidentkandidat Rand Paul, der omend ikke har støttet Snowdens afsløringer, så dog har kæmpet for at få ændret loven, fordi den indskrænker amerikanernes frihed. Han sagde allerede sidste år, at han ganske vist ikke sanktionerede, hvad Snowden havde gjort, men at man måtte tage til efterretning, at en række domstole har erklæret, at det, der foregik, var ulovligt. »Så han skal hverken have livstid eller dødsstraf for det, han har gjort,« sagde Rand Paul.

Diskussion om helterollen

Lige efter, at en af USAs appeldomstole i sidste måned tilkendegav, at det, NSA gjorde, var ulovligt, har diskussionen om Snowdens helterolle været til debat igen. Stephen Kohn, som er leder af det amerikanske »whistleblower-center«, sagde, at afgørelsen ikke alene retfærdiggør Snowdens handlemåde, men også understreger vigtigheden af, at der overhovedet eksisterer noget, der hedder »whistleblowing«. En af de journalister, der har været på Snowden-sagen siden begyndelsen, tweetede kort efter dommen, at en person, som afslører programmer, som adskillige føderale dommere erkender er ulovlige, er »whistleblower.

»Han fortjener vores taknemmelighed. Ikke fængsel«, tweetede journalisten Glenn Greenwald kort efter dommen.

Det sidste ord i Snowden-sagen er ikke sagt endnu. Men én ting er sikkert. Den dag, han kommer hjem, vil der være to ankomstkomiteer i lufthavnen. Én, der kræver dødstraf, og én, der kræver, at han bliver modtaget som en sand helt.

LÆS ANDEN DEL: