Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
SVERIGE: Oven på søndagens valgsejr er Socialdemokraternas partileder, Stefan Löfven, trukket i arbejdstøjet og gået i gang med at danne en regering.
Ved et pressemøde mandag lægger den kommende statsminister vægt på, at han kommer med en »udstrakt hånd« og er parat til at indlede forhandlingerne.
»Alle demokratiske partier må tage et ansvar. Vi har et nyt politisk kort i Sverige, og alle må påtage sig et ansvar,« siger Stefan Löfven.
En journalist på pressemødet ville vide, om udtrykket »demokratiske partier« udelukker Sverigedemokraterna, der er blevet landets tredjestørste parti med 12,9 procent af stemmerne.
»De deler ikke vore værdier. Det indebærer ikke, at dem, der har stemt på Sverigedemokraterna, ikke deler vore værdier, men jeg synes ikke, at selve partiet gør det,« siger Stefan Löfven og tilføjer:
»Helt kort sagt tænker jeg ikke at samarbejde med Sverigedemokraterna.«
Allerede mandag eftermiddag indleder Löfven samtaler med partierne, og Miljöpartiet står først i rækken. Derefter kommer turen til Vänsterpartiet og siden de to midterpartier fra den borgerlige alliance, Centerpartiet og Folkpartiet.
»Alle partier må indse, at vi har forladt valgkampen. Nu gælder det at sikre, at Sverige får en handlekraftig regering,« siger Löfven.