Helikopter styrter ned i boligområde

Foto: HANDOUT / NO SALE. En vietnamesisk militærhelikopter styrtede mandag ned i nærheden af en militærlufthavn i udkanten af Hanoi. Ombord var i alt 21 mennesker, hvorfor foreløbig ti meldes dræbt. Lokale media taler om op mod 19 dræbte, men det endelige dødstal er dog ikke bekræftet.  
Læs mere
Fold sammen

VIETNAM: En militærhelikopter er mandag styrtet ned i et boligområde i udkanten af Vietnams hovedstad, Hanoi. Mere end ti personer har mistet livet, oplyser vidner og embedsfolk ifølge Reuters.

Ulykken skete under en øvelse ved en militær lufthavn i de tidlige morgentimer. En lokal embedsmand fortæller, at mindst ti militærfolk blev dræbt ved ulykken, mens en beboer i området siger til Reuters, at han så 12 lig ved ulykkesstedet.

Soldater og politi har blokeret adgangen til området, men vidner fortæller, at de har set brandbiler ankomme og folk fragte dele af vraget væk fra ulykkesstedet.

BNB