'Havfruekunstner' bliver overvåget

Den kinesiske kunstner, der skal lave afløseren for Den Lille Havfrue, er kommet i vanskeligheder.

51-årige Ai Weiwei er ikke kun en af Kinas mest markante kunstnere, han har også markante meninger om regeringen. Så nu er manden, der skal lave afløseren for Den Lille Havfrue, mens hun er til verdensudstilling, kommet i vanskeligheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frederic j. Brown

»Han keder sig,« siger Ai Weiwei.

Han står i porten til sit hus og peger ned ad gaden, hvor den civilklædte betjent sidder under et træ. I skyggen. Det er 40 grader varmt, og solen er hård.

»Jeg har spurgt, om han vil have en flaske vand. Det vil han ikke,« siger Ai Weiwei og trækker lidt forundret på skulderen.

Det er den 51-årige Ai Weiwei, der skal lave afløseren for Den Lille Havfrue, mens hun i seks måneder skal til næste års verdensudstilling i Shanghai.

Ai Weiwei er en af Kinas mest markante kunstnere. Han er blandt andet kendt for at være med til at designe Fuglereden. Det olympiske stadion i Beijing, hvor åbnings- og slutceremonien blev holdt i august sidste år.

Han er også kendt for at være en provokatør med markante holdninger. Og for at være en skarp kritiker af den kinesiske regering. Derfor er han nu kommet i vanskeligheder. Op til 20-årsdagen for urolighederne på Tiananmen lukkede myndighederne hans blog og hjemme­sider. Han er blevet afhørt af sikkerhedspolitiet, der også overvåger hans hus og skygger ham, når han går ud.

»Jeg er blevet lidt af et problem for dem,« siger Ai Weiwei, der bor i det nordøstlige Beijing.

Ai Weiwei er en kraftig mand. Stor. Med et kødfuldt ansigt. Han sidder på en havestol i den firkantede gårdhave. Rundt om græsplænen ligger de grå bygninger med boligen, der er bygget sammen med hans store atelier, og kontoret til de ansatte. Det hele er omkranset af en høj mur.

Kritiserer regeringen
Ai Weiwei undrer sig egentlig over, at der gik så lang tid, før han kom i vanskeligheder. Og før hans blog blev lukket.

»Jeg har kritiseret regeringen og samfundet, og det er et mirakel, at den ikke er blevet lukket før,« siger Ai Weiwei.

Problemerne begyndte i sidste uge, da hans mor ringede til ham. Hun havde fået besøg af fire civilklædte betjente. Han skyndte sig over til hende og spurgte, hvad de ville.

»Jeg havde et skænderi med dem, for de hverken kritiserede eller anklagede mig direkte for noget, så hvorfor var de der? Det var kun for at chikanere mig,« siger Ai Weiwei.

Da Ai Weiwei kommer tilbage til sit eget hus, sidder der nogle andre politifolk og venter på ham på kontoret. Og de vil heller ikke fortælle, hvad de er ude på.

»Vi har overhovedet ikke noget grundlag for at tale sammen. Hvis de tror, at jeg vil samarbejde eller indrette mig, så skal de tage håndjernene med næste gang, for det vil jeg ikke,« siger Ai Weiwei. Uden at være rasende. Hans stemme er rolig, og han konstaterer det bare.

Et par dage senere opdager han en ung mand, der følger efter ham på gaden. Senere opdager han en bil, der følger efter ham. Han går over og spørger om, hvad de laver. Han vil se deres ID, men det vil de ikke vise ham. Hvem er de?

»Jeg er en borger, siger den ene af dem. Altså ... sådan er der jo aldrig nogen, der vil svare, og det fik mig til at le,« siger Ai Weiwei og ryster på hovedet.

Følsomme datoer
Han er måske kommet i vanskeligheder på grund af 4. juni, da det var 20-året for massakren på Tiananmen pladsen i Beijing og en af årets mest politisk følsomme datoer. Regeringen har brugt måneder på systematisk at slå ned på kritikere. Og det næste jubilæum venter lige om hjørnet den 1. oktober, hvor det er 60-året for eta­bleringen af Folkerepublikken Kina. En god anledning til politiske protester og kritik af regeringen.

Som for eksempel den Ai Weiwei kommer med.

Sidste år styrtede en masse skoler sammen under det store jordskælv i Sichuan. Højst sandsynligt fordi korrupte embedsmænd havde sparet på byggematerialerne.

Men regeringen ville ikke offentliggøre, hvor mange børn der omkom i de dårligt byggede skoler.

Det gjorde Ai Weiwei rasende. Godt hjulpet af 100 frivillige begyndte han at indsamle navne og offentliggøre dem på sin blog.

Det skabte en enorm debat i Kina. Og i begyndelsen af maj blev regeringen presset til at offentliggøre tallet – 5.335 skolebørn omkom. Men uafhængige skøn sætter tallet til omkring 10.000. Ai Weiwei tror da heller ikke på regeringen. Han har allerede indsamlet over 5.000 navne, og han fortsætter med at indsamle dem.

Ai Weiwei siger, at Kina står ved en skillevej. Noget må ske.

»Regeringens popularitet har aldrig været så lav, og ingen tror på dem, og hvad de siger. De er ude af stand til at forklare sig,« siger Ai Weiwei. Derfor forsøger de at kontrollere og censurere medier og ytringsfrihed.

Han siger selv, at han ikke er bange:

»Hvis du ved, at der er noget galt, så bliver du nødt til at åbne munden. Eller lade som om du ikke ser det. Jeg har ikke noget valg, og jeg bliver nødt til at tale om det,« siger Ai Weiwei.

Han langer også ud efter Danmark og de vestlige lande: »Det er absolut vigtigt, at vi ikke går væk fra de grundlæggende værdier, selvom vi er i økonomiske vanskeligheder. Lige nu er den vestlige kultur blot en stor undskyldning, hvor man har opgivet at kæmpe for værdier og idealer. Det er ynkeligt,« siger Ai Weiwei.

Han ved stadig ikke, hvorfor han endnu ikke er blevet fængslet: »Jeg ved det virkelig ikke. Måske får jeg svaret, når jeg kommer i fængsel,« siger Ai Weiwei.