Harry Potter - forbudt for børn

Det norske medietilsyn mener, at den nye Harry Potter film kan virke angstprovokerende på mindreårige.

Det norske medietilsyn advarer forældre mod at lade små børn se den nye Harry Potter film.

I Norge er filmen tilladt for børn over 11 år, men medietilsynet mener, at filmen ikke er egnet for børn under 13 år.

- Harry Potter er blevet voksen, og det er ikke længere så let for børn at identificere sig med han. Han fremstår også mere dyster i denne film. Det kan være urovækkende for unge seere, siger filmsagkyndig i medietilsynet, Barbo Hardersen.

Filmen Harry Potter og Føniksordenen er mere skummel og har scener, som kan virke mere angstprovokerende for mindreårige end de tidligere Harry Potter film, skriver Medietilsynet på sin hjemmeside.

/ritzau/