Har USA forsøgt at bruge flåter som biologiske våben? Det vil Repræsentanternes Hus nu undersøge

Repræsentanternes Hus ønsker at få foretaget en undersøgelse af, hvorvidt borreliose-ramte amerikanere er ofre for et eksperiment fra 1950erne.

Foto: BERTRAND GUAY

Kan de mange hundredetusinder af amerikanere, der hvert år får borreliose fra flåter, være ofre for et fejlslået, militært eksperiment?

Det er, hvad Repræsentanternes Hus nu har sat sig for at undersøge, skriver flere internationale medier, herunder CNN og The Guardian. Huset har nemlig nu instrueret Forsvarsministeriets undersøger til at finde ud af, om USA imellem 1950 og 1975 »eksperimenterede med flåter og andre insekter med henblik på at bruge dem som biologiske våben«.

Undersøgeren bedes i øvrigt om at vurdere, hvor stort et sådant eksperiment kan have været – hvis det er fundet sted – og hvorvidt nogen af flåterne kan have undsluppet laboratoriet. Undersøgelsen skal finansieres gennem forsvarsministeriets budget, som stadig mangler at blive godkendt af Senatet. Det er altså ikke bekræftet endnu, om undersøgelsen vil finde sted.

Chris Smith, som er den republikaner, der har foreslået undersøgelsen i Repræsentanternes Hus, har forklaret, at han har læst en række bøger og artikler, som peger på, at amerikanske institutioner i hvert fald har undersøgt muligheden for at bruge flåter som biologiske våben.

Og i en bog af Kris Newby, en tidligere borreliose-ramt forsker fra Stanford University, kædes forskningen direkte sammen med udbredelsen af borreliose. I bogen postulerer Kris Newby, at sygdommen skulle være et resultat af et fejlslagent eksperiment.

Hun henviser til den schweizisk fødte og senere amerikansk ansatte Willy Burgdorfer, som selv har arbejdet for det amerikanske militær, hvor han blev sat til at avle blodsugende insekter som flåter, myg og lopper, blot for at smitte dem med sygdomme, som kan være farlige for mennesker – for eksempel rabies-virus og andre mikrober.

Foto: Robin van Lonkhuijsen.

De skulle bruges som biologiske våben, som de kunne slippe fri over fremmede territorier til at ramme deres fjender. Og undervejs udviklede nogle af mikroberne sig altså – ifølge Kris Newby – til borreliose, den flåtbårne sygdom, der kan give feber, muskel- og ledsmerter, udslæt, ansigtslammelser og i allerværste fald ledbetændelse og hjerteproblemer.

Ifølge Kris Newby forsøgte USAs forsvarsministerium i 1960erne sig med at sætte nogle af flåterne fri for at se, hvordan de spredte sig. Men det gik galt. Og sådan opstod altså den borreliose-epidemi, som i dag rammer omtrent 300.000 amerikanere om året ifølge CNN.

Men Kris Newbys bog er langt fra accepteret som valid forskning. Hun fremlægger nemlig ingen håndfaste beviser på, at borreliose hænger sammen med det biovåbenprogram, som USA havde i 1950erne – eller at flåterne skulle være sluppet fri.

De håndfaste beviser kan hun ikke finde, og det, mener hun selv, er fordi der er så mange embedsmænd og højtstående personer i regeringen og forsvarsministeriet, der dækker over sandheden.

»Den eneste måde at kende sandheden på,« skriver hun blandt andet i bogen: »er hvis en whistle-blower træder frem eller en tophemmelig rapport offentliggøres.«

Hendes teori forklarer heller ikke, hvordan borreliose er nået til Danmark eller andre steder i verden.

Ifølge Statens Serum Institut er der ingen tal for, hvor mange danskere, der hvert år får eller bliver behandlet for en borrelia-infektion. Men der er omtrent 180 tilfælde af neuroborreliose om året – altså, den form for borreliose, der kan resultere i lammelser i ansigtet.

Det er blandt andre Mimi Jakobsen, tidligere partileder og direktør i Red Barnet, blevet ramt af.