Har Trump virkelig fået det boost, han har brug for?

I juli modtog Donald Trump og Hillary Clinton noget overraskende næsten lige mange penge i donationer. Men Trumps kampagne er fortsat på hælene sammenlignet med Clintons, vurderer USA-kender.

Foto: JOE RAEDLE. Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump holder her endnu et stormøde for potentielle vælgere. Her i Daytona Beach, Florida, 3. august.
Læs mere
Fold sammen

Haler den republikanske præsidentkandidat Donald Trump ind på demokraternes kandidat Hillary Clinton?

Ikke umiddelbart i meningsmålingerne, men noget tyder på, at han faktisk gør det, når det gælder om at hente penge ind til valgkampen.

For når man ser på donationer, der er blevet givet på månedsbasis de seneste to måneder, ser hullet mellem de to kandidater ud til at udjævne sig.

I juli måned indhentede Trump således 82 millioner dollars svarende til 548 millioner kroner i donationer, mens Hillary Clintons kampagne skrabede 90 millioner dollars svarende til over 600 millioner kroner sammen, skriver NY Times.

Stor forskel i erfaringen

Også i juni var Trump tæt på Clintons niveau, når det kommer til donationer fra private. Her indsamlede den republikanske kandidat ifølge Fortune 20 millioner dollars svarende til 134 kroner, mens Clinton indsamlede 24 millioner dollars.

Og skal man tro Trumps finansielle rådgiver Steven Mnuchin, så bunder Clintons fortsatte økonomiske forspring i hendes erfaring.

»Hun (Hillary Clinton, red.) har gjort det her i 20 år. Vi har gjort det i to måneder,« siger han til NY Times.

Til historien hører også, at langt størstedelen af Trumps donationer noget utraditionelt er mindre beløb på helt ned til 10 dollars (cirka 67 kroner) – altså typisk fra helt almindelige amerikanere, der ønsker at støtte den kontroversielle forretningsmands valgkamp.

Samtidig skal det også ses i relation til, at flere af partiets traditionelle finansielle støtter har nægtet at donere i denne omgang, fordi de ikke kan støtte op om Trump som kandidat. En af dem er forretningskvinden Meg Whitman, der mandag offentligt fortalte, at hun væmmes så meget ved Trump, at hun vil sætte sin stemme på Hillary Clinton.

Trump har ændret kurs

Tallene for donationerne de seneste måneder er endnu ikke officielle, men stammer fra Trumps kampagnestab, og der er ikke taget højde for at modregne de ofre ret høje beløb, det  for eksempel koster at sende mails ud direkte til potentielle donorer. De officielle tal kommer først senere på måneden, når de to præsidentkandidater skal udfylde de formelle dokumenter til Den Føderale Valgkommission (FEC) om deres finansiering.

Alligevel markerer donationerne et brat skifte i finansieringen af Trumps kampagne, der tidligere primært har været finansieret via Trumps egen pengepung. En strategi, som Trump selv ved adskillige lejligheder stolt har fremhævet.

Det var da også først i slutningen af maj, at Trump ifølge Bloomberg så småt begyndte at arbejde aktivt for at få donationer hjem.

Den indsats er dog fortsat ikke imponerende. Det mener lektor ved Syddansk Universitet, Niels Bjerre-Poulsen, der har speciale i amerikansk politik.

»Det ser ud som om, han stadig tror, at det er de helt store vælgermøder, der kan hive vælgere hjem. Det virker som en forældet tilgang,« konstaterer han og uddyber:

»Trump har stort set overladt det til RNC (Den republikanske nationalkomité, red.), at stå for organiseringen af frivillige og kampen for at overbevise folk om, at de skal stemme og donere penge. Og RNC har været ude af stand til at få Trump til at sætte sig ned og ringe rundt til vælgere,« siger han.

USA-kender: »En forældet tilgang«

Niels Bjerre-Poulsen påpeger samtidigt, at Trump-fløjen er oppe imod et særdeles velsmurt kampagne-apparat, som allerede under Barack Obamas kampagner i 2012 og 2008 etablerede helt nye teknikker til at nå ud til potentielle vælgere og dononer.

»Clinton har højst sandsynligt samme apparat som Obama. Det er langt mere avanceret, og der har man overblik over hvem hver enkelt potentiel vælger er. Det kræver en stor database og et avanceret softwaresystem, som Trump-fløjen højst sandsynligt ikke har,« siger han.

I de seneste meningsmålinger er det da også Clinton, der har forspringet, og det er det også fortsat, hvis man ser på de to kampagners overordnede økonomi.

Finansieringen kan sammenfattes på lidt forskellige måder, men ifølge Washington Posts oversigt, havde Clinton-fløjen 30 juni sammenlagt 600 millioner dollars svarende til 4 milliarder kroner, mens Trump-fløjen havde 296 millioner dollars svarende til knap 2 milliarder kroner.

Foruden de private donationer direkte til kandidaterne kommer pengene også fra alt fra de partiernes nationalkomiteer til de såkaldte Super PACs, der er en form for interesseorganisationer, der kan bidrage til valgkampe uden at være officielt tilknyttet en kandidat.