Har nogen styr på efterretningstjenesterne? Obama har ikke

Barack Obama har travlt verdenen over med at forklare, hvorfor USA aflytter så mange højtstående personer og politikere i kampen mod terror.

Enrico Letta fra Italien taler med topmødets hovedperson, Angela Merkel. Foto: Yves Herman/Reuters Fold sammen
Læs mere
Foto: YVES HERMAN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: Den amerikanske præsident, Barack Obama, lægger ikke skjul på, at han er under stærkt pres på grund af sin efterretningstjenestes aflytninger af fremmede landes telefon- og kommunikationssystemer. Men Obama har ikke været i stand til på overbevisende måde at lægge sagen død. Sagerne hober sig op. Den amerikanske efterretningstjeneste NSAs aflytninger er ude af kontrol, siger kilder til Berlingske. Og i og med at den amerikanske statsborger Edward Snowden, som tidligere har arbejdet for NSA, fra sit eksil i Rusland bliver ved med at lække oplysninger, bliver det sværere og sværere for præsidenten at forklare sig.

For det vanskelige her er ikke at forklare, at USA spionerer mod venner og fjender. Det har man vidst hele tiden. Det nye er den målrettethed og den selvfølgelighed, oplysningerne bliver indsamlet på. Alle rammes. Høj som lav. Uanset om man taler i telefon eller kommunikerer på internettet og i de sociale medier. Mails bliver indsamlet, og selv fremmede stats- og regeringschefers telefonsamtaler bliver systematisk aflyttet, hvis man skal tro de dokumenter, der lækkes. Og det er det sidste, der er værst, når det drejer sig om tilliden regeringschefer imellem.

At NSA har lyttet med på den tyske kansler Angela Merkels tjenestetelefon, som det hævdes af den tyske TV-station ARD, lægger sig blot oveni de utallige skandaler, Obama har måttet svare for i de seneste uger over for Frankrig, Brasilien og Mexico for blot at nævne nogle få. Alle gode venner af USA. Men disse lande har i sagens natur protesteret kraftigt over aflytningerne.

Og de amerikanske dagblade lægger mærke til, hvad præsidenten ikke siger.

Obama siger netop ikke til Merkel, »at hun ikke har været aflyttet. Han siger kun, at det ikke er i orden, og at det ikke vil ske fremadrettet«, skriver The New York Times, efter at Obama og Merkel havde haft en samtale om aflytningerne. Talsmanden for Det Hvide Hus, Jay Carney, sagde f.eks. til reportere, at Obama »ikke aflytter Merkel og heller ikke vil gøre det i fremtiden«. Da han derefter blev spurgt, om svaret betød, at man tidligere havde gjort det, svarede talsmanden, at det havde han »ikke et svar på«.

I Brasilien blev landets præsident, Dilma Rousseff, rasende, da det blev afsløret, at ikke alene hun, men også en lang række af hendes nærmeste medarbejdere og Brasiliens største foretagende Petrobas var blevet aflyttet. Hun aflyste et officielt besøg. Og i Frankrig landede den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, i Paris samtidig med, at det i et af de største franske dagblade blev afsløret, at 70 mio. digitale samtaler af forskellig art var blevet registreret af NSA, og at franske diplomater også var blevet aflyttet. Og de 70 millioner »samtaler« var bare inden for kort tid. Men det værste er, siger amerikanske kommentatorer, at Obama ikke har et ordentligt svar på den krise, han er inde i, for NSAs aflytninger er også et varmt emne indenrigspolitisk, da det for flere måneder siden blev afsløret, at efterretningsorganisationen systematisk indsamlede oplysninger om samtlige amerikaneres kommunikation både på telefon og på de sociale medier.

Obama gjorde i telefonsamtalen med Merkel det samme, som han har gjort et utal af gange tidligere, når han skulle forsvare aflytningerne: At understrege at USA er i gang med at undersøge NSAs arbejdsmetoder, og at han er klar over nødvendigheden af at »skelne mellem privatlivets fred og behovet for efterretninger.

Så det var måske derfor, at det ikke var Merkels private mobiltelefon, der blev aflyttet, men »kun« hendes tjenestetelefon, som det sarkastisk blev noteret af en af kommentatorerne på den amerikanske TV-station ABC.

Men amerikanske kilder siger også, at sagerne er meget vanskelige for alle parter, fordi NSA spionerer vidt og bredt og også samarbejder med de allierede efterretningstjenester. Da Barack Obama for nylig var på et officielt besøg i Tyskland, var det midt under det første stormvejr i forhold til den amerikanske spionage i Tyskland. Men Merkel var meget tavs, da Barack Obama på en pressekonference understregede, at USA faktisk havde haft held til at afsløre, at der også var planer om terroraktioner på tysk jord. »Det er en meget vanskelig balancegang, fordi alle lande er afhængige af hinanden, og man er bestemt også afhængige af, at amerikanerne overvåger kommunikationen så intenst, som man gør,« sagde en militærkilde til Berlingske for et par måneder siden, da NSA-sagen for første gang blev kendt.

Og det er ikke kun enkeltlande, der bliver spioneret mod. Også institutioner som EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet har været udsat for systematisk overvågning. Dertil kommer, at der ligger en lang række aftaler mellem USA og de allierede lande om samarbejde om at bekæmpe international terrorisme – et samarbejde som rækker langt ud over det, der var før 11. september 2001. Det er et samarbejde på så mange områder med udveksling af informationer og adgang til hinandens oplysninger, at nogle af metoderne til at indsamle oplysninger flyder over i hinanden.

Der er – ifølge flere kilder – overvejelser i EU om både at suspendere nogle af aftalerne om udveksling af finansielle oplysninger og at afbryde de nuværende forhandlinger mellem USA og EU om en frihandelsaftale. Det sidste er der dog ikke mange, der tror på.

»Dertil er aftalerne alt for vigtige for begge parter,« siger en diplomatisk kilde til Berlingske.