Har køerne to hoveder i Tjernobyl?

I dag er der gået 25 år siden den værste atomkatastrofe i menneskehedens historie. Vi tester en række sejlivede myter om ulykken.

Et barns gasmaske ligger stadig i børnhaven i den forladte by Prypiat ved Tjernobyl-kraftværket i Ukraine. Inden atomulykken boede her omkring 40.000 mennesker. Fold sammen
Læs mere
Foto: GLEB GARANICH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

26. april 1986. Det er tidlig morgen, og en mislykket test på det sovjetiske atomkraftværk Tjernobyl har forårsaget en nedsmeltning i reaktor 4.

Alt for sent bliver nedkølingen sat i gang, og inden for få sekunder stiger trykket i reaktoren katastrofalt. To voldsomme eksplosioner ryster atomkraftværket, og reaktorens 1.000 ton tunge tag bliver blæst af, som var det en champagneprop.

Se billederne: Berlingske i Atomland

Temperaturen i den brændende og nu helt åbne reaktor overstiger 2000 grader. En trykkoger af røg, flammer og smeltet jern, hvirvler over de næste ti dage en dødbringende sky af radioaktivitet ud over Europa - og særligt ind over nabolandet Hviderusland, hvor 1,5 mio. mennesker stadig bor i forurenede områder.

For at inddæmme strålingen blev en enorm betonsarkofag støbt rundt om den nedbrændte reaktor kort tid efter katastrofen. 25 år efter omkranser sarkofagen stadig Tjernobyls gravplads, men betonen er begyndt at slå revner, og den skal nu helt udskiftes.

Efter ulykken og i dag
Træk i midterpilen på billedet og se Tjernobyl-værket som det så ud lige efter ulykken og i dag:

Mutanter og andre røverhistorier

Berlingske har bedt den tidligere fysiker og strålingsekspert fra DTU, Jørn Roed om at teste nogle de mest sejlivede myter om atomkatastrofen. Han har stået i spidsen for et af verdens største oplysningsprojekter om Tjernobyl og har i alt tilbragt to og et halvt år i de forurenede områder i Hviderusland.

▪ Myte: Hvis bare man drikker rigeligt med alkohol, undgår man strålingsskader.

»Det giver næsten sig selv, at det er en røverhistorie, men jeg er stødt på den adskillige gange, så det er en af de mere sejlivede. Hvordan den er opstået, ved jeg ikke, men den har intet på sig,« siger Jørn Roed.

▪ Myte: I Tjernobyl-området kan køerne have to hoveder og andre mutationer.

»Endnu en sejlivet myte, som jeg endda har hørt fra forskerkollegaer. Det er rigtigt, at meget kraftig stråling kan medføre genetiske mutationer, men foruden nogle enkelte flue- og plantearter, er der ingen tegn på, at det er tilfældet i Hviderusland.«

▪ Myte: Deforme børn og vanskabte fostre er ikke unormalt i Tjernobyl-områderne.

»Det passer kun i meget lille grad. Der er alle mulige historier om de deforme Tjernobyl-børn, men i virkeligheden skyldes de fleste af mutationerne kemi og ikke Tjernobyl. I Hviderusland er der en tendens til at give Tjernobyl skylden for alt.«

▪ Myte: Jorden i og omkring Tjernobyl vil være ubeboelig for evigt.

»Forkert. Forskere vil kunne registrere radioaktiviteten i flere årtusinde, men mængden vil være ekstremt lille. Der vil "kun" gå omkring 100 år, før strålingen er tilbage på et normalt niveau, og jorden kan bruges til landbrug igen.«

▪ Myte: Efter et besøg i Tjernobyl-området, er man selv blevet radioaktiv.

»Så længe man ikke spiser svampe og andet fra jorden, får man som besøgende ikke større strålingsdoser end på en flyvetur til New York. Så, der er ingen grund til at brænde sit tøj bagefter.«
 
▪ Myte: Vilde dyr og planter har fuldstændig overtaget Tjernobyl-området.

»Ud over forskere og enkelte beboere, der har nægtet at forlade deres hjem, er der ingen mennesker i de lukkede zoner. Så ja, dyre- og plantelivet har helt naturligt taget over.«