Berlingske har spurgt generalsekretær i den danske afdeling af Amnesty Interna-tional Trine Chris-tensen (TC) og Jacob Mchangama (JM), direktør i tænke-tanken Justitia, om deres syn på Danmarks kandidatur til FNs Menneske-rettighedsråd.
Har Danmark fortjent en plads i Menneskerettighedsrådet?
TC: »Danmark er et af de lande, der på globalt plan har haft et godt ry, og hvor menneskerettigheder nyder en høj grad af beskyttelse.«
JM: »Der er ikke mange andre lande med så frit og demokratisk et samfund, så på den baggrund: ja.«
Hvilket menneskerettighedsproblem er det mest påtrængende, at Danmark arbejder på at få løst?
TC: »Menneskerettighederne er under pres verden over, særligt ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, men også de modige mennesker, der fortsætter med at arbejde som aktivister, advokater og journalister, er under angreb. Den stigende polarisering og dæmonisering af visse befolkningsgrupper og de grusomme overgreb mod civile i krige og konflikt- situationer er nogle af de vigtigste emner for Menneskerettighedsrådet at tackle.«
JM: » I mere end ti år har respekt for basale frihedsrettigheder været på retur globalt set. Danmark skal styrke civilsamfundets evne til at vende den udvikling. Det kræver bl.a. ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed.«
Hvordan kan Danmark som medlem give rådet større legitimitet?
TC: »Danmark kan være med til at sikre, at rådets medlemmer både styrker menneskerettighederne og selve rådets arbejde – i modsætning til Saudi- Arabien, der har brugt sit sæde til at bremse undersøgelser og kritik af sig selv.«
JM: »Ved at bruge et medlemskab aktivt og idealistisk snarere end som en platform for øvrige diplomatiske og udenrigspolitiske interesser. Hvis Danmark blot går efter den laveste fællesnævner og konsensus, er medlemskab ligegyldigt.«