Handlen med halshuggerne er stadig en gåde

Tyrkiske medier indikerer både aftalt spil og tyrkisk betaling i form af jihadister med rødbedepas.

Præsident Erdogan og hans hustru tog imod, da 46 tyrkiske og tre irakiske gidsler i september blev løsladt efter tre måneders fangenskab hos Islamisk Stat. Men hvordan tog IS sig betalt, lyder spørgsmålet fra en række vestlige lande – herunder Danmark, som frygter, at en tyrkisk løsladelse af manden bag attentatforsøget på Lars Hedegaard kan have været led i en studehandel mellem det store NATO-land og IS. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Detaljerne i årets vel nok mest mystiske fangeløsladelse er forbeholdt en gruppe indviede i Tyrkiets sikkerhedstjeneste og politiske ledelse.

Vestlige lande, heriblandt Storbritannien, Belgien, Schweiz og Danmark bombarderer den tyrkiske regering med spørgsmål i øjeblikket. De vil vide, om nogle af deres egne statsborgere blev frigivet i den aftale med IS, der i september sikrede løsladelsen af 46 tyrkiske og tre irakiske medarbejdere fra det tyrkiske konsulat i den irakiske by Mosul. For Danmarks vedkommende gælder det den formodede gerningsmand bag det mislykkede attentat på Lars Hedegaard. I de andre landes tilfælde er der tale om kendte og mindre kendte jihadister.

Forklaringen på løsladelsen i de regeringsvenlige tyrkiske medier er banal og lige så kortfattet som præsident Recep Tayyip Erdogans udlægning. »Det er ligegyldigt, hvad vi gav dem. Vi fik løst opgaven,« sagde Erdogan søndag i en tale.

Utraditionel gidseltagning

Under den seneste FN-generalforsamling i New York blev Erdogan også spurgt om en eventuel aftale med IS. Hans svar bekræftede ikke, men gjorde heller ikke det modsatte. Mysikken forblev.

»Den slags aftaler er mulige. Israel har frigivet 1.500 palæstinensiske fanger for et israelsk gidsel. Så I kan se, at det er muligt,« sagde Erdogan.

De regeringsvenlige medier i NATO-landet er for længst holdt op med at grave i sagen, efter at de beskrev løsladelsen som endnu en heroisk sejr for AKP-regeringen og landets efterretningstjeneste.

Oppositionsmedierne ser anderledes på sagen. Deres fornemmelse af, at Tyrkiet har betalt en pris, bekræftes konstant af de små detaljer, der hober sig op næsten en måned efter løsladelsen.

»Kidnapningssagen endte lige så bizart, som den begyndte,« skriver den tyrkiske akademiker og sikkerhedsekspert Emre Uslu i dagbladet Zaman.

Han finder det mærkværdigt, at den kidnappede tyrkiske konsul var i stand til at tale i telefon med den tyrkiske ledelse under hele kidnapningsforløbet i Mosul, der varede 101 dage. Uden at kende detaljerne konkluderer han, at de tyrkiske gidsler ikke blev holdt tilbage af IS som i en traditionel gidseltagning. Eller som for eksempel de vestlige journalister og nødhjælpsarbejdere, der bliver halshugget.

»IS er ikke nogen dum organisation, som ikke ved, at mobiltelefoner udsender et elektronisk signal, der kan bruges til at spore gidslerne. For at lade en tyrkisk diplomat bruge sin mobiltelefon må der have været en garanti for, at Tyrkiet ikke ville forsøge at redde gidslerne,« skriver han.

Emre Uslu antyder hermed ikke kun, at der blev forhandlet og betalt for frigivelsen, men også at hele gidseltagningen fra begyndelsen er blevet brugt af både IS og Tyrkiet til at varetage interesser.

Den slags er ikke gratis

Sociale medier i Tyrkiet har kommenteret det faktum, at konsulen var i stand til at ringe fra sin mobiltelefon i fangenskab, med ironi.

»Verdens bedste mobiltelefon. Selv når du er gidsel hos IS i 101 dage, dør batteriet aldrig, og du kan tale med premierministeren,« skriver en tyrkisk statsborger på Twitter.

I Tyrkiet bliver systemkritikeres Twitter-konti og YouTube med jævne mellemrum lukket ned af regeringen af hensyn til statens sikkerhed. Den IS-venlige hjemmeside Tevhidhaber.net har overlevet hele sommeren. Også under gidseltagningen. Ifølge Tevhidhaber.net fik IS et tyrkisk løfte om, at Tyrkiet ikke vil tage del i koalitionen mod IS. Et løfte, der kan have været med til at muliggøre en aftale om frigivelse.

Elcin Poyrazlar, redaktør for Vocativ, tror heller ikke, at det er muligt at få frigivet 49 fanger fra verdens mest frygtede terrororganisation uden at betale en pris – eller som hun skriver – uden at få en blodtud.

»Mange blandt Tyrkiets 77 millioner store befolkning spørger stadig sig selv, om Ankara fortæller hele sandheden i sagen, der førte til frigivelsen,« skriver Elcin Poyrazlar.

Mistænkelig nølen

Det tyrkiske dagblad Hurriyet skriver, at regeringskilder har bekræftet, at mindst 50 IS-fanger blev frigivet som en del af en aftale mellem IS og Tyrkiet.

»Den syriske gruppe Liwa al-Tawhid løslod 50 IS-medlemmer, inklusive et ledende medlems børn og kone,« skriver Hurriyet.

Dagbladet skriver også, at det tyrkiske justitsministerium kort tid efter frigivelsen afviste, at fanger fra tyrkiske fængsler også var en del af aftalen mellem Tyrkiet og IS. Et udsagn, der står i kontrast til de europæiske fanger, Tyrkiet i øjeblikket nøler med at redegøre for. Heriblandt den formodede gerningsmand bag attentatforsøget mod Lars Hedegaard.

Liwa al-Tawhid er en af oppositionsgrupperne i den syriske borgerkrig. Gruppen har brudt med Den Frie Syriske Hær og foruden at føre kamp mod præsident Bashar al-Assad bekæmper den også IS i Syrien.