På papiret var det nærmest skæbnebestemt, at Keir Starmer en dag ville blive leder i arbejderpartiet Labour – og måske endda britisk premierminister, hvis alt gik, som det skulle.

En intelligent og ihærdig mønsterbryder fra en arbejderklassefamilie, som før sin politiske karriere havde sikret sig ridderstatus ved at tale den lille mands sag som advokat, hvor han havde arbejdet med flere højprofilerede menneskerettighedssager.