Da David Beasley i 2017 trådte ind i rollen som direktør for den humanitære organisation World Food Programme havde han et mål.

For hver time skulle organisationen skaffe en million dollar i donationer.

Det mål er nu nået, så David Beasley har sat det op til 30 millioner dollar om dagen, særligt på grund af corona, der ifølge ham gør behovet for humanitær bistand større.

Og i dag blev den humanitære FN-organisation 10 millioner kroner rigere, da de modtog Nobels fredspris for deres »anstrengelser for at forhindre, at sult bruges som et våben i krig og konflikt«. Fredsprisen kaldes for verdens mest prestigefulde pris, og efterlod David Beasley – ifølge ham selv – »uden ord for første gang i hele hans liv«.

Et af de 83 lande, hvor FNs fødevareprogram arbejder for at bekæmpe sult, er Burkina Faso. Og netop organisationens arbejde mod, at sult kan bruges som et våben i krig og konflikt, har Berlingske oplevet i denne uge på en tur med udviklingsminister Rasmus Prehn (S) til konfliktramte Burkina Faso.

Danmark støtter årligt FNs fødevareprogram med et generelt bidrag på 210 millioner, som både bruges til humanitære bidrag og udviklingsmidler. Esther Ouoba

Det internationale samfund skal bekæmpe sult – også for egen skyld

Her fortalte David Beasley Berlingske om, hvorfor det ifølge ham er så vigtigt, at det internationale samfund yder økonomisk bistand til blandt andet lande i Afrika.

»Vi bliver nødt til at hjælpe de mennesker, som lever i en verden af hungersnød, krig og ustabilitet. Hvis ikke af medmenneskelighed, så i det mindste af nationale sikkerhedshensyn. For store migrantstrømme kommer til at koste tusind gange mere. Og de her mennesker vil komme til at flygte og migrere – ikke fordi de har lyst til at forlade deres land, men fordi de bliver nødt til det,« siger han.

Covid-19 har intensiveret hungersnød rundt om i verden, hvilket har fået FNs fødevareprogram til at øge deres indsats med hensyn til bekæmpelsen af sult.

»Det var slemt nok forinden covid-19. Der var 170 millioner mennesker i verden på randen af hungersnød. Nu er det 270 millioner mennesker. Og jeg snakker ikke om folk, der går sultne i seng. Jeg snakker om folk, der ikke aner, hvordan de får deres næste måltid,« fortæller han.

Under sin tid som republikansk guvernør i staten South Carolina var David Beasley den første til at forsøge at fjerne sydstatsflaget fra guvernørboligen i 1996, da han hørte til den del af befolkningen, som anså det for at være et symbol på racisme og landets historie med slavehandel. Fire år efter blev flaget fjernet.

I landsbyen, som udviklingsminister Rasmus Prehn og administrerende direktør for World Food Programme David Beasley besøger, hjælper de internt fordrevne med at holde gang i den lokale landbrugsdrift.

David Beasleys fortid som amerikansk politiker gav ham et netværk på begge sider af partiskellet i USA, da han i 1991 skiftede fra at være demokrat til at blive republikaner.

Og mens andre humanitære organisationer kæmper med at samle penge ind, er det derfor lykkedes ham at få overtalt Trump-regeringen til at yde flere penge til den humanitære organisation, end USA har bidraget med før. Alene i 2019 blev der indsamlet 8 billioner dollar i donationer, det højeste for organisationen nogensinde.

Rasmus Prehn: »Det mest velfortjente«

Udviklingsminister Rasmus Prehn sad og snakkede med David Beasley på bagsædet af en bil i flere timer og er derfor begejstret for dagens nyhed om, at organisationen har modtaget Nobels fredspris.

»Jeg er helt lykkelig, det er noget af det mest velfortjente. Jeg har lige set med egne øjne i Burkina Faso, at fødevaresikkerhed er alfa og omega for at undgå krig og konflikt, så det er et helt afgørende arbejde, de laver i WFP,« fortæller Udviklingsminister Rasmus Prehn, som fandt det inspirerende at være i selskab med den administrerende direktør David Beasley:

»Han er jo en ener og en helt enestående karakter. Han har en udstråling, et humør, en retningssans, som er fuldstændig unik. Han formår bedre end mange andre at lave partnerskaber og få folk til at samarbejde i stedet for at modarbejde hinanden.«

De mange timer, udviklingsministeren delte med David Beasley, blev blandt andet brugt på et besøg i en burkinsk landsby, som inden den væbnede konflikt husede omkring 3.000 landsbyboere. Nu har har de taget imod omkring 3.000 internt fordrevne mennesker, hvilket har gjort landsbyens i forvejen knappe ressourcer endnu mindre.

På det tidspunkt stod David Beasley i landsbyen i det nordlige Burkina Faso uden anelse om, at organisationen stod til at modtage Nobels Fredspris. En anden FN-organisation, WHO, var nemlig blevet forudset til at vinde i år, hvor verden har været optaget af at bekæmpe covid-19.

Selv om David Beasley har besøgt adskillige kriseramte lande, blev han mindet om, hvorfor det er vigtigt, at WHF bliver ved med at udføre deres arbejde, da han stod i den Burkinske landsby:

»Det hele kommer ofte til at handle om tal – hvor mange millioner sulter, hvor mange er fordrevne. Men når jeg står her i en landsby med internt fordrevne og ser børn, mødre og fædre, som alle har navne, og som smiler på trods af deres forfærdelige situation, så giver det mening, at vi kæmper så hårdt. De er ikke bare tal, de er mennesker,« fortæller han til Berlingske.