»Han var bare en frastødende kujon«

Den tredobbelte politimorder svøbte sig i rablerier på Youtube og forsøgte at give sin aktivisme mening. Men der er ingen mening i f.eks. at dræbe en sort betjent som Montrell Jackson.

Tv: Foto af Gavin Long. Th: Facebookopdateringen fra den sorte betjent, han dræbte. Fold sammen
Læs mere

Det er muligt, at rablerierne gav mening inde i Gavin Longs eget hoved. Det er muligt, at han hørte en ny Rosseau, når han på sine youtube-videoer hørte sig selv tale om, at regeringen og storindustrien var efter ham og ville udrydde »hans folk.«

Det er muligt, at han kunne pege fingre ad andre, når de forlod ham - når f.eks. krigsveteraner, som han havde tjent med i marineinfanteriet i Irak, holdt op med at besøge ham, eller når hans kone gik fra ham.

Det er endda muligt, at han betragtede sig selv som »åndelig rådgiver for retfærdighed,« som han kaldte sig selv på youtube, og at han mente det, når han sagde på en video, at det sorte Amerika skulle »slå igen« mod politidrabene mod sorte.

»Vi er nødt til at slå igen. Det er den eneste måde, som man kan få en bølle til at holde op,« sagde han.

Men det er svært at tro, at han kunne tro på sig selv, da han søndag stod over for betjentene i Baton Rouge og begyndte at slå dem ihjel. Og da han så Montrell Jackson falde til jorden.

For Jackson var ikke bare endnu en mand i uniform, Jackson var en sort mand i uniform, en stor, »ydmyg og kærlig« mand, som lokalavisen skrev om ham. I ti år havde han været medlem af politiet i Baton Rouge, og i sidste uge skrev han i et følelsesladet opslag på Facebook om sit dilemma ved at være en sort mand i et korps, hvor tre af hans kolleger netop havde dræbt en tilsyneladende sagesløs sort mand.

»Jeg sværger ved Gud, at jeg elsker denne by, men somme tider spørger jeg mig selv, om byen elsker mig,« skrev han. »Jeg er træt, fysisk og mentalt træt.«

Da Gavin Long søndag i Baton Rouge trykkede på aftrækkeren på sin halvautomatiske riffel og dræbte den sorte betjent - i det øjeblik må enhver mening have forladt ham.

I det øjeblik må han have indset, at han var en oprører uden en sag. At han bare var en morder.

I krig

Hvorfor han gjorde det?

Forskellige dele af USA kan i den 29-årige Gavin Long finde den forklaring som de leder efter. Han lagde videoer ud på youtube, hvor han prædikede militant sort aktivisme, og han fortalte, at han havde været medlem af det sorte Nation of Islam. De konservative medier greb fat i den vinkel og skrev, at politimorderen var en sort terrorist med en fortid i islam. Det er én mulighed.

En anden er, at han kom dybt skadet ud af marineinfanteriet og sit år i krig. Han gjorde tjeneste i 2008 i den amerikanske offensiv i Irak og endte som sergent, men tilbage i USA i 2010 gik det ned ad bakke. I 2011 blev han skilt, hans venner betragtede ham ifølge Los Angeles Times som småskør, og andre klagede over, at han ikke fik den mentale hjælp, som han skulle have. Det er en anden mulighed - at han var en traumatiseret veteran.

Under alle omstændigheder ligner hans rejse fra borger til politimorder den rejse, som en anden sort krigsveteran tog - den 25-årige Micah Johnson. Han tjente i 2013 et år i Afghanistan, og i forrige uge dræbte han fem betjente i Dallas. Johnson var som Gavin Long en tilsyneladende habil soldat med mange venner, men da han kom hjem fra krig, begyndte den store nedtur.

Og begge fandt de mening i militante sorte organisationer. Micah Johnson skrev på Facebook på væggen hos organisationer som New Black Panther Party og African American Defense League, som begge opfordrede til aktioner mod politiet i Baton Rouge og til at angribe betjente.

Gavin Long understregede på youtube, at hvis han nogensinde foretog et angreb, skulle hans handlinger ikke lægges andre til last - han tilhørte ikke organisationer eller handlede i kun i sit eget navn, skriver Guardian. Men han nåede ikke desto mindre til den samme konklusion som Micah Johnson: At det var nødvendigt at hævne drabene på de sorte politiofre, og at det var nødvendigt at slå betjente ihjel.

»Frastødende kujon«

I Baton Rouge i går slog han så tre betjente ihjel - en hvid betjent, en latino betjent og en sort betjent - og det virker desto mere meningsløst, når man i lokalavisen Baton Rouge Advocate læser nekrologen over en af betjentene, Montrell Jackson.

Jackson var netop en politimand, som forsøgte at gøre korpset og byen bedre, og som f.eks. i 2007 blev kvæstet, da han forsøgte et redde et spædbarn ud af en brændende lejlighed. Han var - at dømme efter hans opslag på Facebook - levende klar over, at nogle af hans kolleger betragtede sorte, som de også ville have gjort for 100 år siden, men han troede på sagen.

Da tre af hans kolleger 7. juli i Baton Rouge skød den sagesløse og sorte Alton Sterling på klos hold, og drabet gik viralt via to videooptagelser, rystede det tydeligvis Jackson. Han skrev på Facebook, at han havde overhørt venner og kolleger komme med sårende og unødvendige kommentarer, men at han ikke hadede dem, for »had kræver alt for meget.«

»Når jeg går i uniform, kigger folk somme tider nedladende og hadefuldt på mig, og når jeg ikke er i uniform, betragter nogle mig som en trussel … Men denne by vil blive bedre. Jeg arbejder i gaderne for enhver demonstrant, politibetjent, ven, familiemedlem, for hvem-som-helst, og hvis du vil have et knus eller sige en bøn, så kom.«

Når en morder søger mening i mordet på sådan en betjent, skal han ikke forvente at få det.

Så får han kun, hvad han fortjener - så kan hans lig ligge ubesunget tilbage, og når nogen endelig taler over ham, så er det præsident Obama, som kalder ham for en »frastødende kujon« og de tre betjente for helte. Det er »åndelig retfærdighed.«

En sort mand ville dræbe hvide betjente - og han dræbte den sorte Montrell Jackson. Fold sammen
Læs mere
Foto: BATON ROUGE POLICE DEPARTMENT.