Han kom, han så og han bjergtog Berlin

Den amerikanske præsidentkandidat havde læst på sin historie og opfordrede til tættere samarbejde mellem USA og Europa. Obamas tale vakte jubel i Berlin. BILLEDSERIE: Barack Obama taler i Berlin

Foto: Tobias Schwarz / scanpix

Stemningen er spændt til bristepunktet, da den lange, ranglede mand i jakkesæt, kridhvid skjorte og et gigantisk smil endelig går ned ad den lange lyseblå løber foran Sejrssøjlen i Berlin.
»Yes we can! Yes we can!«
Taktfaste tilråb klapper Barack Obama op til podiet, da han stiller sig til rette for at tale til Berlin, til verden, til sine amerikanske vælgere.
»Jeg taler til jer her i aften. Ikke som en amerikansk præsidentkandidat. Men som en borger. En stolt borger i USA og som en medborger i verden,« lød åbningen fra Barack Obama, og efter bifaldet at dømme gik den indrømmelse rent ind blandt de mindst 200.000 mennesker, der ifølge tysk politi var mødt op for at høre ham tale.
Det er er en tale, der, set med de kyniske briller, er designet til at gå rent ind hos de amerikanske vælgere. Men det er også en tale, der på mange måder bevæger tilskuerskaren, der i timevis har ventet for at få et glimt af senatoren fra Illinois, der er et seriøst bud på, hvem der bliver den næste præsident i USA.
Katrin Rish er 24 år og studerer politisk videnskab i Magdeburg. Sammen med en flok venner er hun mødt op tre timer inden Obamas tale for at få plads i første parket. Ventetiden går med at spise hjemmebagte hindbærmuffins og diskutere, hvad den amerikanske præsidentkandidat overhovedet vil i Berlin.
»Jeg gør mig ikke så mange illusioner. Han kommer her til Berlin for at få de jublende folkemasser og de gode billeder, og så tager han hjem igen,« mener Katrin Rish, der siger, at hun egentlig ikke ville være kommet, hvis ikke hendes venner havde plaget.
Men jeg bliver nok glad for det. Om ikke andet, så ser jeg frem til at nyde hans retoriske evner. De skulle være helt i top,« siger hun.

En ny generations Kennedy
Herman Habe fra Türingen har sin egen helt personlige grund til at møde op for at høre Obama.
»Jeg fik aldrig hørt Kennedy i 1963, og det har jeg fortrudt lige siden,« siger den pensionerede svejser, der fordriver ventetiden med at bladre i Die Zeit.
»Nu kan jeg høre den nye generations Kennedy i stedet for.«
Noterne til Kennedys berømte tale er gemt i amerikanske arkiver, og der kan man se, at den amerikanske præsident, der blev tiljublet af Berlin i 1963, ikke var så stiv i tysk, som han gerne ville give det indtryk af. For at hjælpe sig selv havde han skrevet talens vigtigste pointe op på lydsprog:
»Ish bin ein Bearleener.«
Barack Obama undgår klogeligt, at gå det amerikanske ikon i bedene.
»Mange andre amerikanske ledere har talt her i Berlin før mig. Og jeg ligner nok ikke nogen af dem,« spøger han.

Samarbejde en nødvendighed
Det er statsmanden, verdenslederen Obama, der forsøger at få sit tyske publikum i tale denne aften i Berlin. En statsmand, der forstår vigtigheden af samarbejdet mellem Europa og USA og erkender, at det har lidt skade efter to valgperioder med præsident George W. Bush.
»Det er alt for nemt for europæere at have anti-amerikanske følelser, og det er alt for nemt for stemmer i Amerika at hævde, at Europas rolle ikke længere er vigtig. Ingen af dem er tæt på sandheden. Europa er USAs vigtigste partner,« sagde Barack Obama til udbredt bifald, hjulpet godt på vej af en gruppe amerikanske Obama-fanatikere, der med T-shirts viste, at deres politiske ståsted er tæt på senatorens fra Illinois.
»Samarbejde mellem nationer er ikke længere en valgmulighed. Det er en bydende nødvendighed for at tackle fremtidens problemer og beskytte fremtidens menneskehed,« understregede Obama og pointerede, at problemer som terrorisme, global opvarmning og problemer med radioaktivt materiale ikke respekterer grænser.
»Vi står over for nye farer. Terrorangrebet 11. september blev planlagt i Hamborg, terroristerne trænede i Karachi og det blev udført i USA … Afhganistans opiumvalmuer ender på gaderne i Berlin som heroin, og folkedrabene i Darfur bringer skam over os alle,« sagde den globale Obama.
Et gennemgående tema i talen var mure, og hvordan de bør rives ned mellem nationer, racer, stammer og religioner: »Vi har set folk, der forsøger at leve fredeligt sammen i Berlin, Belfast og Sydafrika.«

Ud med atomvåben
Barck Obama lovede også, at han vil arbejde for at afskaffe atomvåben. Det var et løfte, der ramte lige ind i hjertekulen på store del af de mange tilhørere.
Jurastuderende Maisam Dormiasi var rejst fra Hannover for at høre Barack Obama tale i Berlin. Han synes, det var turen værd frem for at se og høre manden fra TV.
»Jeg tror ikke, hans tale i dag bliver historisk. Forventningerne er simpelthen skruet op på et plan, hvor det næsten ikke kan undgå at blive lidt kunstigt. De fantastiske historiske citater kommer jo mere af sig selv i en naturlig situation end i det her pressehalløj,« mener han.
Maisam Dormiasi mener det er en fejl, at trække for tydelige paralleller mellem John F. Kennedy og Barack Obama.
»Jeg tror ikke, han bliver en god Kennedy. Men jeg tror, han kan blive en fremragende Obama.«