Han holder Mao i live

Mao Zedong har været død i snart 40 år. De jordiske rester af Kinas tidligere leder hviler på Den Himmelske Freds Plads i Beijing, men det åndelige tankegods skal holdes i live, mener Mao-imitatoren Peng Tian.

Hvad, der begyndte som en hobby, har udviklet sig til et livsprojekt for Peng Tian. Den 50-årige kineser imiterer Mao Zedong både privat og professionelt og forsøger at få de unge kinesere til at interessere sig for den tidligere, kontroversielle kinesiske leder. Foto: Lasse Karner Fold sammen
Læs mere

CHANGSHA: Når Peng Tian bevæger sig uden for hjemmet for at se til dagens gøremål, bliver han mødt af nysgerrige blikke og tilråb fra en anden tid. »Goddag, formand!« og »folket længe leve!« lyder det.

»Goddag, kammerater!« svarer han med indøvet højtidelighed.

Ordene falder med en dialekt, der ville vække forståelsesproblemer mange andre steder end i Hunan-provinsen i den centrale del af landet. Provinsen er hjemsted for Peng Tian selv og for hans store forbillede: Kinas tidligere leder Mao Zedong.

I årevis har Peng Tian levet i rollen som kopi af Mao. Både professionelt og på amatørplan hjemme i boligblokken i provinshovedstaden Changsha. Hvad der begyndte som en hobby, har for 50-årige Peng Tian udviklet sig til et livsprojekt.

Hver morgen klokken fem sætter han sig til rette foran vinduet i lejligheden på sjette sal og ruller flere meter papir ud på bordet. Med pensel og blæk sætter han i gang. Tempoet er flydende, og strøg efter strøg tager rækker af kinesiske skrifttegn form.

Mao Zedongs håndskrift er et tidskrævende studie, der lige som den tidligere partiformands digte og citater fylder timevis i Peng Tians dagligdag. Og i metervis på hans bogreoler.Alt fra frisuren til madvanerne og den måde, som jakken hænger løst over skuldrene på, er blevet omlagt for at minde mest muligt om forbilledet. Selv helbredet må ofres.

»Jeg røg ikke før, men det gør jeg nu. Temmelig meget endda,« forklarer han.

Holder arven ved lige

Ikke overraskende skiller Peng Tian sig ud i gadebilledet i Changsha. Mao Zedong ville næppe kunne genkende stedet, hvis han i dag vendte tilbage til byen, hvor han i begyndelsen af forrige århundrede læste til lærer. Befolkningstallet er mangedoblet og er i dag på over syv millioner.

Den nye kinesiske middelklasse er for længst rykket ind i forstæderne. Et entreprenørfirma planlægger at bygge verdens højeste bygning i Changsha, mens byen i resten af Kina mest er kendt for sin underholdningsindustri og innovative TV-kanaler, der har specialiseret sig i talentprogrammer.

»Super Girl«, der minder om konceptet for »X Factor«, var i årevis Kinas mest sete TV-program og findes i dag i flere varianter landet over.

Men prisen for et samfund i konstant vækst har været høj, mener Peng Tian.

»Siden Kina indledte de store reformer i slutningen af 1970erne, har vi gennemgået en enorm udvikling. Men den økonomiske vækst er ikke gået hånd i hånd med den åndelige. Under Mao følte folk sig så sikre, at de ikke låste døren, når de forlod hjemmet. Det er utænkeligt i dag,« siger han.

Nutidens Kina har brug for at lytte til fortiden. Også i form af en kopi, forklarer Peng Tian. Derfor optræder han på skoler og ved højtider. Ofte sammen med andre revolutionære koryfæer som topgeneralerne Ren Bishi og Zhu De, der ligeledes bliver genoplivet til lejligheden. Seancen begynder typisk med en hilsen til masserne efterfulgt af en sang og en dialog eller to. Men der bliver mindre og mindre bud efter repertoiret. Generation »Super Girl« har andre interesser.

»I modsætning til os fra den ældre generation har de unge i dag ikke oplevet hårde tider. Det er forståeligt, at de ikke er knyttet til de gamle ledere på samme måde. De er mere optaget af at finde et stabilt job og opnå gode levevilkår. Så når jeg imiterer Mao Zedong, er det for at holde hans arv ved lige. De unge skal huske Formanden,« siger Peng Tian, der altid har været fascineret af Mao.

»Lige siden min barndom har jeg været fanatisk omkring formand Mao. Fra jeg var lille, læste jeg om ham og blev undervist i, hvordan vores lykkelige liv ville have været en illusion uden vores revolutionære forfædre,« fortæller Peng Tian.

Er blind over for fejlene

Perioden, hvor imitatoren voksede op, er en af de mest kaotiske i nyere kinesisk historie. Fra midten af 1960erne og ti år frem vendte Kulturrevolutionen op og ned på det kinesiske samfund.

Arkitekten var Mao Zedong, der fik genindsat sig selv i toppen af Kommunistpartiets hierarki og iscenesat en landsdækkende kampagne, der glorificerede ham selv.

At tidens ånd under Kulturrevolutionen skulle have skævvredet Peng Tians opfattelse af den tidligere leder, afviser han blankt. De mørkere sider af Maos bagkatalog glider han hurtigt af på.

Heller ikke kampagnen »Det Store Spring Fremad« i slutningen af 1950erne, hvor millioner af mennesker døde af sult efter et mislykket økonomisk eksperiment gennemtrumfet af Mao, vil han ind på. Tiderne har ændret sig, nøjes han med at fastslå.

Ingen nostalgi

»Var det gamle Mao, du lige sagde farvel til dér?« spørger taxachaufføren, da vi er på vej væk fra Peng Tians lejlighed.

Han svarer selv med et bredt grin og fortæller, at yngre kinesere skam godt kender til stifterne af kommunistpartiet. Dem slipper man ikke uden om i skolen. Alligevel er der ingen nostalgi at spore i stemmen, da han giver sin vurdering af Formanden.

»Se dig omkring! Alt, hvad du ser her, er kommet til efter Maos død,« siger han.