Han fødte en pige

Den gravide, tidligere kvinde Thomas Beatie har født.

Fødslen var naturlig. Eller så naturlig, som den ellers kunne blive med al den ballade, der har været omkring 34-årige Thomas Beaties graviditet.

Ifølge ABC News har den tidligere kvinde, der fik fjernet sine bryster, men ikke kønsorganer, født en velskabt pige. Endda uden et kejsersnit.

»Hun er rigtig sød, rigtig smuk,« siger en kilde til ABC News.

Thomas Beatie fik netop ikke fjernet sine kvindelige kønsorganer, fordi han en dag håbede at blive gravid. Selvom han rent juridisk ændrede sit køn til mand. Derfor kunne han blive gravid efter kunstig befrugtning, fordi hans kone var steril.

Nu skal han så være far til den pige, han selv har født.