Han fik 99,86 pct. af stemmerne sidst: Mon ikke Xi Jinping stadig er Kinas leder efter valget i næste uge?

Om en uge bliver det kommunistiske partis store kongres afholdt. Her bliver det afgjort, hvem der skal lede verdens andenstørste økonomi og mest folkerige land. Men selv om knap 2.300 mennesker skal stemme, er der ikke meget, der ikke står skrevet i stjernerne.

Foto: ROMAN PILIPEY. Kinas præsident, Xi Jinping, skal uden megen tvivl genvælges i næste uge.
Læs mere
Fold sammen

Hvert femte år mødes det kommunistiske parti i Kina til en enorm kongres, der skal afgøre, hvem der skal lede landet de næste fem år. Den 19. kongres vil blive afholdt 18. oktober - og selv om store dele af ledelsen står til at blive skiftet ud, er der ikke megen tvivl om, at den nuværende præsident, Xi Jinping, bliver genvalgt.

Men hvordan foregår et såkaldt valg i en etparti-stat?

Det kommunistiske parti har 2.300 delegerede over hele landet, og til kongressen vil de mødes i Beijing for at beslutte, hvem der skal sidde i partiets ledelse, og hvem der skal have den absolutte magt på præsidentens trone.

I realiteten er det i år kun 2.287 delegerede, som er blevet valgt til at deltage og kunne stemme ved kongressen. De sidste 13 har ifølge BBC ikke fået lov at komme med, da de har vist »upassende opførsel«.

De delegerede vil først vælge, hvem der skal sidde i Centralkomiteen, der har omkring 200 medlemmer. Derefter vil denne komité vælge Politbureauet, der derefter vil vælge Politbureauets Stående Udvalg. Disse er de tre magtfulde hovedinstanser i det kommunistiske parti.

Ved sidste valg for knap fem år siden - i 2013 - stemte 2.956 mennesker ved kongressen. 2.952 af de stemmer gik til den nuværende præsident, Xi Jinping, kun én stemte imod ham, og tre stemte hverken for eller imod.

Det vil sige, at kun 0,0002156819 procent af det kinesiske folk på knap 1,4 milliarder mennesker gav sin stemme, da der skulle vælges præsident. 99,86 procent af dem stemte på Xi Jinping, og det er en bemærkelsesværdigt højere stemmeandel, end hvad for eksempel Syriens præsident, Bashar al-Assad, kunne præstere ved valget i 2007. Han fik nemlig »kun« 97,62 procent af stemmerne.

Normalt vil kongressen præsentere en række af nye og yngre profiler i partiets ledelse og også en topkandidat, der står til at overtage tronen, når Xi Jinping om fem år officielt skal skiftes ud. Men rygterne har længe svirret om, at Jinping ikke har tænkt sig at gå af helt så let. Mange eksperter siger nemlig, at han mod traditionen har tænkt sig at blive siddende også efter den næste kongres om fem år og måske den næste igen.

Politbureauets Stående Udvalg forventes dog at blive så godt som udskiftet, og så vil præsidenten også komme med en omfattende rapport, der skal skitsere Kinas politiske linje for de næste fem år. Så verdens øjne er rettet mod Kina, der med Xi Jinping i førersædet fortsat udfordrer Donald Trump som en alternativ supermagt til USA.

Selv om størstedelen af det Stående Udvalg bliver udskiftet, forventer eksperter ikke, at det vil ændre meget ved den overordnede linje, så længe Xi Jinping sidder ved roret. Kinas økonomiske femårsreformeringsplan vil fortsætte, og det samme vil præsidentens kontroversielle antikorruptions-kampagne, som har kørt i siden 2012.

Kampagnen har disciplineret flere end en million embedsmænd og hele 300.000 i 2015 alene. Kampagnen er blevet kritiseret for at være Jinpings måde at kontrollere sin absolutte magt på, men blandt almindelige kinesere har den været populær.

Samtidig har Xi Jinping kørt en propagandakampagne, der har promoveret præsidenten i de kinesiske medier i langt højere grad end andre præsidenter før ham.

Xi Jinping er hurtigt blevet en af landets historisk mest magtfulde ledere, og i oktober 2016 blev han udnævnt til at være partiets »kerne«, der ifølge CNN er en magtfuld symbolsk titel, der betyder, at han er »hersker for livet«.

Maria Arcel er Berlingskes korrespondent i Asien