Han er så ond, at folket længes efter deres tidligere diktator – men Vestens ven vil have en tur til

Siden han kom til magten, er alt blevet værre: Friheden er forsvundet, undertrykkelsen er eksploderet, og nu er landet også løbet tør for mad. Alligevel er præsidenten en af Vestens tætteste allierede. 

Tidligere på året var statsminister Mette Frederiksen på officielt besøg hos den autokratiske præsident, der nu stiller op til genvalg. Egyptian Presidency Handout/EPA/Ritzau Scanpix

Det skortede ikke på roser, da statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere i år besøgte Egypten.

Landets præsident, Abdel Fatah el-Sisi, var en inspirerende frontløber i kampen mod klimaforandringer og en værdsat partner i kampen mod uønsket migration til Europa.