Han blev smuglet til Europa af Frankrig, fik asyl i Østrig og tusindvis af euro af Israel. Nu er Assads torturbøddel forsvundet

De mærkværdige detaljer hober sig op i historien om den højest rangerende syriske krigsforbryder, som er på fri fod i Schengen-området – ikke på flugt fra, men med hjælp fra europæiske efterretningstjenester.

Den syriske brigadegeneral Khaled al-Halabi boede i tre år uforstyrret i Østrigs hovedstad, Wien. Nu er han forsvundet. Joe Klamar/Ritzau Scanpix

Afhøringslokalet lå lige op ad Khaled al-Halabis kontor i den tre etager høje bygning, og derfra kunne han så let som ingenting høre skrigene.

Alle kendte hans navn, og alle frygtede ham.