Hamas-minister promoverede pro-israelsk karikatur

Tidligere Hamas-minister har gjort sig selv til grin i Israel – han misforstod pro-israelsk karikaturtegning og sendte den videre til sine knap 4.000 følgere på Twitter.

Den tidligere Hamas-minister Bassem Naim tog helt fejl af karikaturtegning og sendte den i yderligere omløb på Twitter. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JERUSALEM: For Bassem Naim sad den lige i skabet.

Karikaturtegningen, hvor en medarbejder for FNs Menneskerettighedsråd ses i færd med at arkivere endnu en rapport over menneskerettighedsforbrydelser på Israel-hylden. På tegningen er alle de andre landes hylder næsten tomme, og på Sudan-hylden har en edderkop fundet bolig.

Den tidligere Hamas sundhedsminister tolkede karikaturtegningen som bevis på, at Israel er det land i verden, der begår flest menneskerettighedskrænkelser. Så han åbnede sin twitter-konto og skrev: »Israel ud af FN« og gav den et såkaldt hashtag med #IsraelTerrorStat,« inden han vedhæftede den omtalte karikatur og sendte den ud til sine 3.990 følgere.

Hvad han ikke havde vidste var, at karikaturen i virkeligheden er en del af et dybt ironisk israelsk projekt, The Israeli Cartoon Project, der blandt andet har til mål at vise dobbeltmoralen hos de internationale organer, der per automatik kritiserer Israel mere end andre.

I modsætning til Basem Naims tolkning, skal den omtalte karikatur forstås som et angreb på det mange israelere opfatter som FNs Menneskerettighedsråds lidet balancerede fokus på menneskerettighedsbrud i verden. Langt de fleste fordømmelser rettes mod Israel, mens notoriske menneskerettighedsbrydere som Iran, Sudan, Kina, Syrien og Rusland sjældent fordømmes. For ikke at tale om Hamas selv, der beskyldes for krigsforbrydelser for affyring af raketter mod den israelske civilbefolkning og selvmordsbomber på busser i de israelske byer.

Heppekor fra fjenden selv

Reaktionerne på Twitter, der i Bassem Naims tilfælde ofte er et heppekor af af ligesindede rygklappere, kom denne gang fra fjenden selv, spækket med al den ironi han selv havde overset.

»Tak Basem for at dele vores budskab, men glem ikke at kreditere karikaturtegner Vladik Sandler og vores projekt – The Israeli Cartoon Project – næste gang,« skriver The Israeli Cartoon Project på sin Facebook side.

Hilel Neuer, der er leder af organisationen UN-Watch, gjorde via twitter Basem Naim opmærksom på fejlfortolkningen. Det har ført en sjælden samtale mellem en tidligere Hamas-minister og en israeler med sig. Basem Naim står dog stadig fast på, at hans tolkning er den rigtige. »Jeg tolker den rigtigt. Israel fortjener ikke at være medlem af FN efter så mange resolutioner, grundet forbrydelser mod vort folk,« skriver han tilbage til Hilel Neuer.

Hilel Neuer bruger det meste af sin tid til at dokumentere processen af FN-resolutioner mod Israel og FN fordømmelser af Israel. UN Watch kæmper mod det fænomen organisationen betegner som FNs måde at gøre Israel til syndebuk via proportionsløse fordømmelser.

I 2013 sagde Richard Falk, FNs daværende rådgiver for menneskerettigheder, at Israel forsøger at begå folkemord på palæstinenserne. Samme år døde 30 palæstinensere i kamp mod Israel. Ifølge den israelske journalist Ben Dror Yemini var langt størstedelen medlemmer af væbnede palæstinensiske organisationer.

Indtil 2010 udstedte FNs Menneskerettighedsråd i alt 33 fordømmelser. 27 af dem var mod Israel. I 2012 fordømte Menneskerettighedsrådet Israel 22 gange ud af et samlet antal fordømmelser på 26.