Hamas er på vej ud af EUs sorte liste

EU Domstolens opfordring til at slette Hamas fra EUs terrorliste møder skarp kritik fra Israels regering.

Israels udenrigsminister, Avigdor Lieberman, mener, at EU-Domstolens beslutning og EU-Parlamentets symbolske anerkendelse af Palæstina vil få en negativ indflydelse på eventuelle forhandlinger mellem Israel og palæstinenserne. Foto: Ronen Zvulun/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

CAIRO/BRUXELLES: Der var smil på Hamas-ledelsens læber i går i Gaza. Det modsatte hos den israelske regering i Jerusalem.

For den militante bevægelse, der har siddet på magten i Gaza siden 2007 og stået på EUs terrorliste siden 2001, kommer EU-Domstolens underkendelse af placeringen af Hamas på EUs terrorliste som en lettelse.

Hamas kalder det for en menneskerettighedssejr og begynder at ane vejen ud af det internationale samfunds isolation, selv om EU-Domstolen ikke tager stilling til, om Hamas er en terrororganisation.

»Noteringen af Hamas på terrorlisten tilbage i 2001 var ikke baseret på fornuftige juridiske vurderinger, men på oplysninger afledt fra pressen og internettet,« lyder det i en udtalelse fra EU-Domstolen.

Hamas’ militære gren, Izz ed din al-Qassam, vil forblive på EUs terrorliste de kommende tre måneder, eller indtil en eventuel appelsag er afgjort.

»I tilfælde af appel vil de restriktive tiltag blive opretholdt, og det betyder, at EU fortsat betragter Hamas som en terrorbevægelse. Vi tager notits af dommen og respekterer naturligvis domstolens afgørelser. Men denne juridiske afgørelse er klart baseret på proceduremæssige årsager, og den indeholder ikke nogen vurdering fra domstolen af de grundlæggende årsager til at udpege Hamas som en terrororganisation,« siger Maja Kocijančič, talskvinde for EUs udenrigschef Federica Mogherini.

En logisk forklaring

Det er sket flere gange, at EU-Domstolen har påpeget, at organisationer er havnet på EUs terrorliste på utilstrækkeligt juridisk grundlag, men talskvinden mener ikke, at der er noget galt med EUs terrorliste.

»Hvis man ser på, hvad domstolen har gjort, så er nogle afgørelser stadfæstet, andre er ikke. Men dommene handler generelt om juridiske krav og ikke om EUs sanktions­politik generelt,« siger Maja Kocijančič.

Der findes, ifølge israelske kilder som Berlingske har talt med, en meget logisk forklaring på, at EU-Domstolen siger, at noteringen af Hamas ikke var baseret på fornuftige juridiske vurderinger.

De israelske kilder siger, at efterretningsbevismaterialet mod Hamas er meget følsomt, og at en række europæiske lande oprindeligt foretrak at læne sig op ad såkaldt åbne kilder for ikke at risikere at få deres følsomme efterretningsoplysninger lækket via EU-systemet.

De samme kilder indikerer, at visse EU-lande i de kommende måneder vil indhente nye oplysninger om Hamas-bevægelsens aktivitet for at være i stand til at anke EU-Domstolens kendelse med nye beviser.

Hamas i Gaza, der i denne uge har fejret 27-året for bevægelsens grundlæggelse, vælger at se bort fra den interne europæiske debat, der meget vel kan ende med, at Hamas forbliver på terrorlisten. For Hamas er EU-Domstolens beslutning længe ventet og opfattes som det første skridt ud af international isolation.

»Beslutningen omgør en meget stor fejltagelse begået mod den palæstinensiske modstandsbevægelse,« siger Hamas-talsmand i Gaza Salah Bardawil.

Læs også: Palæstinenserne har intet valg

Angreb fra Netanyahu og Lieberman

Mens talsmænd fra Israels udenrigsministerium har forsøgt at holde et udramatisk toneleje efter beslutningen, angriber den israelske premier­minister, Benjamin Netan­yahu, EU-Domstolens beslutning i skarpe vendinger.

»Det tyder på, at alt for mange mennesker i Europa, hvor seks millioner jøder blev slagtet, ikke har lært noget,« sagde Netanyahu onsdag efter offentliggørelsen af EU-Domstolens beslutning.

Referencen til holocaust i den sammenhæng har vakt intern kritik af Benjamin Netan­yahu i Israel.

Premierministeren bliver beskyldt for at misbruge holocaust i politisk sammenhæng og i en tid, hvor han selv kæmper for politisk overlevelse op til det kommende israelske valg.

Israels udenrigsminister, Avigdor Lieberman, valgte at dirigere sin EU-kritik i retning af fredsprocessen mellem Israel og palæstinenserne. Han mener, at EU-Domstolens beslutning og EU-Parlamentets symbolske anerkendelse af Palæstina, som også fandt sted onsdag, vil få en negativ indflydelse på eventuelle forhandlinger mellem Israel og palæstinenserne.

»EU-beslutningerne i dag bidrager ikke til at forbedre situationen i Mellemøsten. De bidrager heller ikke til situationen mellem Israel og palæstinenserne,« sagde Lieberman på en pressekonference.

Læs også: Israel og Palæstina klar til nye forhandlinger