Haiti beder USA og FN sende soldater efter drab på præsident

USA afviser ifølge embedsmand at støtte Haiti militært. Det er uvist, om FN vil sende soldater til landet.

Politiet i Haiti patruljerer uden for Taiwans ambassade i hovedstaden Port-au-Prince, efter at 11 mistænkte gerningsmænd brød ind på ambassaden i et flugtforsøg efter drabet på Haitis præsident onsdag. De blev dog senere pågrebet af politiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Valerie Baeriswyl/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Haitis regering har anmodet USA og FN om at sende soldater, som kan hjælpe med at beskytte den vigtigste haitianske infrastruktur.

Det oplyser Haitis valgminister, Mathias Pierre.

De skal eksempelvis hjælpe med at passe på Haitis havn, lufthavn, benzinlagre og anden vigtig infrastruktur.

Ønsket om hjælp kommer, efter at Haitis præsident, Jovenel Moïse, blev skudt og dræbt i sit hjem natten til onsdag lokal tid.

Attentatet har udløst frygt for et endnu større kaos i det fattige, caribiske land, der allerede lider under omfattende bandevold, og som står over for en forfatningsmæssig krise.

»Vi står i en situation, hvor vi tror, at landets infrastruktur måske kan være et mål,« siger Mathias Pierre.

Han tilføjer, at et andet mål med anmodningen om forstærkning er at gøre det muligt for Haiti at afholde det planlagte præsidents- og parlamentsvalg 26. september.

Det er FNs Sikkerhedsråd, der ville skulle godkende en eventuel udstationering af fredsbevarende styrker. FN har dog endnu ikke kommenteret anmodningen fra Haiti.

En ledende amerikansk embedsmand i præsident Joe Bidens administration siger, at USA på nuværende tidspunkt ikke har planer om at støtte Haiti militært.

USA har dog tidligere lovet at sende et hold fra det amerikanske forbundspoliti, FBI, til Haiti for at hjælpe med efterforskning.

Torsdag aften lokal tid meddelte politiet i Haiti, at der er identificeret 28 mistænkte, som menes at have stået bag drabet på præsident Jovenel Moïse.

Ifølge politiet er 26 af de mistænkte colombianere, mens to er haitiansk-amerikanere.

Efter attentatet på den 53-årige præsident har politiet anholdt 17 mistænkte, mens tre er dræbt. Otte andre er på fri fod.

Motivet bag angrebet kendes endnu ikke. Myndighederne leder fortsat også efter den eller de personer, der menes at have planlagt angrebet.

Ifølge efterforskere i Colombia er flere af de mistænkte tidligere soldater i landets forsvar.

17 af dem skulle således have forladt hæren mellem 2018 og 2020. Det oplyser lederen af Colombias væbnede styrker, general Luis Fernando Navarro, fredag på et pressemøde.

Han tilføjer, at det i årevis har været et problem, at tidligere colombianske soldater tager til andre lande for at arbejde som lejesoldater, fordi det ikke er strafbart i Colombia.

Det var omkring klokken 01.00 lokal tid onsdag, at gerningsmænd trængte ind i Jovenel Moïses hjem i Pelerin og skød ham og hans hustru, førstedame Martine Möise. Hustruen overlevede, men er i kritisk tilstand.

Efter hændelsen erklærede regeringen onsdag morgen krisetilstand i landet i to uger. Det giver sikkerhedsstyrker beføjelse til at ransage hjem samt forbyde enhver form for forsamling, som kan forstyrre freden.

/ritzau/Reuters