Hackere udstiller USAs sårbarhed

Computerspecialister fra Kina og Rusland jonglerer rundt med vitale amerikanske computere.

Der er grund til dystre miner – også hos præsident Barack Obama – over det seneste hackerangreb på regeringskvarteret og Det Hvide Hus i Washington. Selv ikke bag døren i Det Ovale Værelse har præsidenten kunne vide sig sikker mod hackerne, der har skaffet sig adgang til hans elektroniske kalender. Fold sammen
Læs mere

WASHINGTON: Der er ingen, der med sikkerhed ved, om det denne gang er russiske hackere, der har haft adgang til de mest vitale regeringscomputere i USA. Men noget tyder på det. Og det chokerer ikke alene amerikanerne, men også folk i regeringen, at hackerne har haft adgang til de mere følsomme dele af Det Hvide Hus’ systemer og har kunnet se, hvad præsidenten foretager sig i den kommende tid ved at trænge ind i de tophemmelige dele af hans kalender.

Hackernes adgang til Det Hvide Hus er efter al sandsynlighed sket gennem udenrigsministeriet, og det er blot ét af eksemplerne på, at USA er sårbar. Forleden gik strømmen i store dele af regeringskvarteret i Washington D.C. Ganske vist gik Det Hvide Hus’ nødgeneratorer i gang på et splitsekund, men udenrigsministeriet var – om ikke lammet – så dog ramt af strømnedbruddet i længere tid.

Her var det ganske vist hverken hackere eller terrorister, der var på spil, men et simpelt nedbrud, der endnu engang overbeviste amerikanerne om, at sikkerheden i vitale dele af regeringsområdet i verdens suveræne supermagt ikke er på toppen – for at sige det mildt. Hackere boltrer sig i de skrøbelige systemer, og en forældet elforsyning og infrastruktur risikerer også at bryde sammen, hvis der er nogen, der for alvor begynder også at hacke sig ind i disse systemer.

Er det Hillary Clintons skyld?

I Washington D. C. ligger Det Hvide Hus, forsvarsministeriet, udenrigsministeriet og CIA ikke langt fra hinanden, og der er en direkte forbindelse mellem de mange computere, hvilket det nye angreb også har vist. Efter al sandsynlighed indledte hackerne deres angreb i udenrigsministeriet og arbejdede sig derfra videre til Det Hvide Hus, mens de denne gang kunne gang trænge endnu dybere ind i de hemmelige systemer end nogensinde tidligere.

Og for at tilføje en politisk indenrigspolitisk dimension til hele denne elendighed, så er man allerede begyndt at hviske i krogene, at det hele er Hillary Clintons skyld. Hackerangrebene begyndte for alvor kort tid efter, at hun forlod udenrigsministeriet, og det er senere kommet frem, at hun ikke anvendte ministeriets beskyttede systemer, men sin egen email, der var knyttet til en privat server i New York. Den var helt ubeskyttet, hvis man skal tro de politiske kritikere. Så hackerangrebene har ikke blot åbenbaret håbløst gammeldags systemer, men også en forældet politik omkring, hvad man må bruge af mailsystemer, når man er offentligt ansat.

Websitet The Smoking Gun rapporterede første gang i 2013, at en hacker ved navn »Guccifer« brød ind i en mailkonto, der tilhører en af Hillary Clintons personlige rådgivere, Sidney Blumenthal. De email, der var hacket, indeholdt nogle følsomme oplysninger om den amerikanske udenrigspolitik og var sendt til Clintons private konto. Og derfra – siger kritikerne – kan der være åbnet en adgang videre ind i systemerne.

Men det fokus, der er på Clintons private mailkonto, er blot én forklaring på mange problemer. Hackerne er efterhånden blevet så smarte, at også de tophemmelige systemer er udsatte, fordi sikkerheden hele tiden skal forbedres for at lukke uvedkommende ude. Og ingen aner, hvor langt disse computeraktivister er inde i systemerne.

»Vi mener ikke, at vores mere klassificerede systemer er blevet ramt. Det Hvide Hus har separate systemer for tophemmelige oplysninger, som skulle være stærke nok til at holde hackerne ude,« sagde præsident Barack Obamas nationale vicesikkerhedsrådgiver, Ben Rhodes, forleden. Men offentligheden lagde mærke til, at Rhodes ikke kategorisk tilbageviste, at hackerne var nået langt ind i systemet. Alene det faktum, at præsidentens kalender var blevet hacket, udgør en sikkerhedsrisiko af de helt store.

Lige så dygtige som amerikanerne selv

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, er sammen med en række efterretningsorganisationer i gang med at analysere det seneste angreb. Og FBI er ikke i tvivl: Det stammer fra Rusland, og det er langt det mest avancerede angreb, der nogensinde har været på amerikanske sikkerhedssystemer. Det nye er for så vidt ikke, at hackere fra Rusland og Kina er gået til angreb på USA. Det nye er, at de ser ud til at være mindst lige så dygtige som de amerikanske hackere, der forsøger at trænge ind i andre nationers computersystemer. Supermagten er med andre ord ved at tabe terræn, også på dette vitale område.

»Sandheden er, at russiske hackere har »ejet« udenrigsministeriets systemer i månedsvis,« siger en kilde til den amerikanske TV-station CNN.

»Og vi ved i realiteten ikke, om det er lykkedes at få dem elimineret,« som han udtrykker det.

Og hvem er det så, amerikanerne har som modstandere her? Indtil nu har det været den almindelig vurdering, at de russiske hackere er kriminelle, der går efter en økonomisk gevinst, mens de kinesiske er styret af Kinas militær.

Det er ved at ændre sig. De russiske angreb kommer nu også fra militæret. I en senatshøring 26. februar sagde direktøren for den nationale sikkerhedstjeneste, James Clapper, at de russiske angreb har ændret sig.

»Jeg kan ikke gå ind i detaljer her, men den russiske cybertrussel er mere alvorlig, end vi hidtil har antaget.«