Hårdt nedslag på aktivister er typisk russisk

I alt 30 Greenpeace-aktivister, herunder en dansk kvinde, er lige nu anholdt og skal ifølge de russiske myndigheder retsforfølges for pirateri. Der er dog grund til at håbe, at de slipper for en hård straf, vurderer en Ruslands-ekspert.

Den russiske kystvagt slog hårdt ned på de Greenpeace-aktivister, der ville protestere over olieboringer i Arktis. Fold sammen
Læs mere
Foto: DENIS SINYAKOV
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad der set fra Greenpeaces synspunkt var en fredelig aktion mod olieboringer i Arktis endte i sidste uge langt mere alvorligt.

Onsdag kravlede to aktivister fra skibet »Arctis Sunrise« op på en olieboreplatform, som tilhører det russiske selskab Gazprom, for at demonstrere mod dets planer om at blive det første selskab, der producerer olie i Arktis.

Det, der var tænkt som »en fuldstændig ufarlig og fredelig protest mod en farlig boring«, endte dog med, at samtlige 30 aktivister om bord på moderskibet blev anholdt af de russiske myndigheder, som nu truer med at retsforfølge hver og en af dem for pirateri.

Tidligere i dag ankom skibet til den nordlige russiske havneby Murmansk. Her stod diplomater fra forskellige ambassader i Rusland parat, herunder en repræsentant fra den danske. Diplomaterne skulle efter planen få adgang til skibet klokken 13 dansk tid for at tale med aktivisterne. Hvad, der er kommet ud af mødet, vides endnu ikke.

En voldsom reaktion

Hos Greenpeace er Arktis-ansvarlig Jon Burgwald overrasket over Ruslands måde at håndtere situationen på.

»Selvfølgelig forventer man en reaktion fra russernes side, men vi er overraskede over, hvor voldsomt det har været,« siger Jon Burgwald.

»Vi havde ikke regnet med, at det kunne ende her. Men for os og de juridiske eksperter, som vi har kontakt til, så er der ikke noget belæg for de forlydender, der er om pirateri,« siger han.

Det er ikke til diskussion, at to af aktivisterne kan blive anklaget for ulovlig indtrængen, men det værste scenarie er ifølge Jon Burgwald, at alle 30 aktivister vil blive kendt skyldige i pirateri. Det er en forbrydelse, som i Rusland giver mellem fem og 15 års fængsel. Dog er ingen af dem officielt tiltalt endnu.

Ifølge Flemming Splidsboel, der er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet med speciale i russiske forhold, er der dog grund til at håbe på, at det ikke ender med det værst tænkelige scenarie.

»Det er alvorligt for aktivisterne, men jeg tror ikke, at russerne har noget ønske om at have dem siddende i fængsel i lang tid. Det er typisk Rusland at slå hårdt ned på aktioner som denne,« siger Flemming Splidsboel.

»Fra Ruslands side er det et ønske om at markere sig, men samtidig vil Rusland gerne fremstå som en stat, som er moderne og civiliseret, specielt over for udlændinge. Det vil være ude af proportioner selv i russisk kontekst, og det vil være ude af trit med den måde, som russerne gerne vil fremstå på, hvis de bliver dømt for pirateri.«

Krænker suveræniteten

Ruslands hårdhudede reaktion på aktivisternes indtrængen passer ifølge Flemming Splidsboel ind i det mønster, som tidligere er set i forbindelse med landets kritiske forhold til NGOer – og specielt NGOer, som er udenlandsk finansieret.

»Så i denne situation, hvor det er en udenlandsk NGO, som gennemfører en aktion i Rusland med udenlandske statsborgere ombord på skibet, så er det noget, man ser meget kritisk på,« siger han.

»Det bliver betragtet som uacceptabelt og som en overtrædelse af Ruslands suverænitet og ret til selv at bestemme, hvorledes man har tænkt sig at indrette sine forhold,« siger Flemming Splidsboel, som tvivler på, at Greenpeace-aktivisterne vil få den længst mulige dom på 15 års fængsel, hvis de bliver kendt skyldige i pirateri.

Slår hårdt ned på kritik

Det er da heller ikke mange år siden, at de russiske myndigheder sidst slog hårdt ned på modstand. Tilbage i februar 2012 blev tre medlemmer af det feministiske og aktivistiske punkband Pussy Riot arresteret, efter at de i en kirke fremførte en sang, der var kritisk over for den russiske præsident, Vlademir Putin.

De tre kvinder blev anklaget for »hooliganisme med rødder i religiøst had over for en bestemt social gruppe«. Alle tre blev idømt to års fængsel for deres regeringskritiske optræden. I oktober sidste år fik et af medlemmerne ved en appelsag sin dom suspenderet, men de sidste to sidder fortsat i fængsel.

Forskellen på dette er dog, at Pussy Riots aktion var åbenlys kritik af den russiske regering, mens Greenpeace-aktionen ikke havde et direkte regeringskritisk link.

»Situationen med Greenpeace er i den forstand værre, fordi det er en udenlandsk NGO, men mildere, fordi aktivisterne ikke laver noget, som er direkte politisk på samme måde,« siger Flemming Splidsboel.

»Man slår hårdt ned på aktionen for at signalere dels over for sin egen befolkning, men også over for den globale offentlighed, at den slags accepterer man ikke.«