Hårdt år i vente for Spanien

Spaniens premierminister advarer sine landsmænd om, at der er økonomisk smalkost på vej.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Spaniens premierminister, Jose Luis Rodriquez Zapatero, advarer om, at Spaniens økonomi står over for et "svært" nyt år. Der er flere og flere tegn på, at Spanien er i recession.

- Det må gøres klart, at vi i øjeblikket gennemlever den økonomiske krises mest svære og alvorlige øjeblikke, og at 2009 bliver et svært år, sagde premierministeren i dag på en pressekonference.

Zapateros dystre vurdering afspejles af økonomiske eksperter, der siger, at Spanien er i en økonomisk recession, og at landets bruttonationalprodukt næste år kan falde med 1,5 procent.

Finansministeriet i Madrid bekræfter, at økonomien er svækket yderligere i fjerde kvartal af i år, efter at økonomien faldt med 0,2 procent i tredje kvartal.

En recession defineres normalt som negativ vækst i to efterfølgende kvartaler.

/ritzau/AFP