Hårde kampe om syrisk grænseby

Det syriske regime har indledt en offensiv mod oprørsbyen Qusair. Kraftig bistand fra Hizbollah truer endnu en gang med at trække Libanon ind i borgerkrigen.

Soldater fra Den Frie Syriske Hær skyder mod det syriske regimes soldater i byen Deir al-Zor. De seneste dage har der været voldsomme sammenstød mellem oprørerne og de soldater, der stadig er tro mod den syriske præsident, Bashar al-Assad – især omkring byen Qusair ved grænsen til Libanon. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JERUSALEM: Byen Qusair nær grænsen til Libanon er hastigt ved at blive et nyt omdrejningspunkt i den syriske borgerkrig. Både kilder i det syriske regime og blandt oprørere har kaldt kampen om byen for en af de hidtil hårdeste, hvor de kæmpende står direkte over for hinanden.

Målet for det syriske regime skal være at forsøge at sikre et strategisk brohoved til at kunne generobre kontrol med områder og byer i den nordlige del af Syrien, som i månedsvis har været under oprørernes kontrol. Qusair ligger nord for Damaskus og lige inden de to oprørsbyer Homs og Hama. Byen er vigtig for såvel regimets forsyningslinjer nordpå, som for oprørernes muligheder for at modtage hjælp fra støtter over grænsen fra Libanon kun ti kilometer væk.

Det statslig kontrollerede syriske nyhedsbureau SANA meddelte i går, at hæren havde »genskabt sikkerhed og stabilitet i de fleste af Qusairs kvarterer« og, at regeringsstyrker »jager de sidste terrorister« i områder i den nordlige udkant af byen.

Oprørskilder sagde til gengæld, at regimets styrker var blevet slået tilbage, men at byen er udsat for et voldsomt bombardement. Omkring 100 kæmpende meldes dræbt i de seneste dages kampe, men tabstallene er højst usikre som følge af den kaotiske situation.

Ifølge det britiskbaserede Syrian Observatory for Human Rights har der på regimets side været mindst 23 faldne og 70 sårede fra den libanesiske shia-milits Hizbollah. Flere medier har citeret lokale libanesiske kilder for, at der har været en række Hizbollah-begravelser de seneste dage. Det vil i givet fald være det mest åbenlyse tegn på indblanding i borgerkrigen fra Hizbollahs side. Samtidig er der ifølge den arabiske nyhedskanal Al Jazeera »i hundredvis af udenlandske oprørere i Qusair«.

Den britiske avis The Guardian skriver, at de al-Qaeda relaterede oprørere i Jabhat al-Nusra står for forsvaret i den østlige ende af byen, og at det er første gang, at de er i en direkte kamp i større skala med Hizbollah-militsens soldater.

Blodig uro i Libanon

Især i Libanon har kampene i Qusair øget frygten for, at man før eller siden vil blive suget ind i nabolandets borgerkrig. I forvejen mærker man den tydeligt med titusindvis af syriske flygtninge og Hizbollahs hjælp til regimets kamp, men kampene i grænseegnene har ført til en markant eskalering med oprøreres beskydning af shiamuslimsk dominerede landsbyer i den libanesiske Bekaa-dal for at lægge pres på Hizbollahs styrker for at trække sig ud af Syrien.

Også i den libanesiske kystby Tripoli kun et halvt hundrede kilometer fra Qusair er der nu igen kampe. Mindst tre er blevet dræbt, og 40 er blevet såret i løbet af de seneste par dage, heriblandt fire libanesiske soldater der var udstationeret for at genetablere ro i byen, oplyser sikkerhedskilder. Kilder siger til Reuters, at de seneste kampe er direkte udløst af situationen i Qusair.

Tripoli har både en større befolkningsgruppe, der tilhører det alawittiske mindretal ligesom den syriske præsident, Bashar al-Assad, og sunnimuslimske fundamentalister, og også før oprøret i Syrien var der med mellemrum konfrontationer mellem de to grupper. Da Berlingske var i Tripoli sidste forår, var det allerede en delt by, hvor de lokale holder sig i deres egne bydele. Alawitter havde på facaderne af deres huse hængt store portrætter af Assad, mens sunniflygtninge og sårede oprørere var indkvarteret kun et par kilometer derfra.

Hektisk mødeaktivitet

Imens fortsætter omverdenens bestræbelser for at finde en udvej på konflikten, uden at det vil kræve direkte militær involvering. USAs udenrigsminister, John Kerry, forventes i morgen at mødes med den løst organiserede gruppe af »Syriens venner«, hvor også Danmark er med. Her vil Kerry informere om de samtaler med den russiske ledelse, der har ført til planer om en ny international Syrien-konference i Geneve i juni.

Rusland har været en hel central støtte for det syriske regime både som »beskytter« i FNs Sikkerhedsråd og som våbenleverandør. USA og den øvrige lange række af lande anført af EU og Den Arabiske Liga i Syriens Venner har diplomatisk og med erklæringer bakket op om de syriske oprørere samtidig med, at man har skubbet på for en forhandlet politisk løsning på konflikten.

Den syriske opposition har kritiseret »vennerne« for kun at tale og kræve politisk organisering uden at levere konkret støtte til oprøret. På et planlagt møde i Tyrkiet torsdag skal de syriske eksilpolitikere diskutere deres holdning til Geneve-mødet. Dagen forinden forventes det, at EU-landene vil diskutere, om EU skal opretholde en våbenembargo mod Syrien, eller om man, som blandt andet den britiske regering ønsker det, skal tillade europæisk bevæbning af oprørerne.

International skepsis

Uanset de mange møder har de fleste iagttagere svært ved at få øje på muligheden for et gennembrud ved en ny Geneve-konference.

»Nogle lande som Tyrkiet, Saudi-Arabien og Qatar ønsker forsikringer fra amerikanerne om, at den amerikansk-russiske aftale ikke vil være på bekostning af den syriske opposition eller revolutionen, og at den ikke i sidste ende vil være til gavn for det syriske regime eller forlænge Assads tid ved magten,« siger den jordanske, politiske kommentator Fahed Khaitan til Reuters.

En tilsvarende konference sidste år understregede blot, at der ikke er international konsensus om noget som helst, og ingen er helt sikre på, hvad USA og Rusland er blevet enige om ud over at afvikle konferencen. USA har efterfølgende kritiseret Rusland for planer om nye våbenleverancer til det syriske regime, og der er ingen tegn på, at Rusland vil støtte oprørernes krav om Assads afgang som udgangspunkt for forhandlinger om en syrisk overgangsregering.

Den syriske præsident har netop i et interview med den argentinske avis Clarin afvist ethvert pres fra USA eller andre udefra om at træde tilbage. Samtidig erklærede han, at der ikke vil være »dialog med terrorister«:»De tror, at en politisk konference vil stoppe terroristerne i landet. Det er urealistisk. Der er forvirring i verden omkring en politisk løsning og terrorisme.«