Hård kritik af Irak-tale

Førende amerikanske Irak-eksperter beskylder præsident Bush for at lyve om situationen i Irak i hans nye statusrapport. Den amerikanske kongres forsøger igen at fremtvinge en afslutning på krigen.

Syv ud af ti amerikanere ønsker nu at få soldaterne hjem fra Irak hurtigst muligt, men præsident Bush holder fast i, at tilstedeværelsen er nødvendig.<br>Foto: Nikola Solic/<br>Reuters Fold sammen
Læs mere

I de seneste fire måneder har præsident George W. Bush genoptaget en gammel traver og taler nu igen om, at fjenden i Irak er terrorister med tråde til 11. september 2001. I sin tale tidligere på ugen hvor Bush redegjorde for udviklingen i Irak sagde han, at USA er nødt til at blive i Irak for at nedkæmpe al-Qaeda, så de ikke angriber igen i Amerika:

»De samme mennesker, der angreb os 11. september 2001, er med i den forsamling, der nu bomber folkemængder, dræber uskyldige mennesker, kvinder og børn, mange af dem muslimer.«

Men dét er ikke sandt og i direkte modstrid med udsagn fra USAs eget efterretningsvæsen, fastslår førende amerikanske Irak-eksperter og politiske iagttagere.

»I ren desperation har han på det seneste fortalt en direkte løgn,« fastslår Joe Klein, kommentator på Time Magazine.

Skabt af krigen
Den gruppe af primært irakiske oprørere, der kalder sig »Al-Qaeda i Mesopotamien«, eksisterede ikke før terrorangrebene på USA i 2001. Den har kun et par år på bagen, og selv om den et stykke hen ad vejen deler filosofi med Osama bin Ladens al-Qaeda, der styres fra Pakistan, er der få direkte forbindelser imellem de to grupper. Det har det amerikanske efterretningsvæsen slået fast i flere rapporter. Direktøren for efterretningstjenesten CIA, Michael Hayden, har i forlængelse af de rapporter gjort klart, at det irakiske al-Qaeda er ansvarlig for mange voldelige handlinger, men de er først og fremmest en del af den sunni-muslimske modstandsbevægelse. At George W. Bush alligevel tyer til sammenknytningen af Irak og Osama bin Ladens al-Qaeda, er et udtryk for desperation, lyder vurderingen.

»Præsidenten ønsker at spille på al-Qaeda, fordi han tror, at amerikanerne forstår den trussel, som al-Qaeda udgør. Men jeg mener ikke, at han overbeviser nogen om, at bekæmpelse af al-Qaeda i Irak forhindrer al-Qaeda i at angribe USA på amerikansk grund i morgen. Al-Qaeda, både i Irak og globalt, stortrives som følge af den amerikanske besættelse,« siger Mellemøst-eksperten Bruce Riedel til New York Times.

Præsidentens nye statusrapport for udviklingen i Irak betegner efter samme mønster nogle tendenser som »fremskridt«, hvor de fleste andre i bedste fald ser status quo. Omvendt nedtoner den alle de centrale områder, som er nødvendige for at skabe ro i landet, og hvor end ikke Bush-administrationen ser nogen fremskridt overhovedet. Det drejer sig især om en aftale for fordelingen af olie mellem de sekteriske grupper i Irak og for forsoning mellem sunni- og shia-muslimer. Irak-eksperten Fred Kaplan skriver i webmagasinet Slate, at præsidentens statusrapport er »humbug«.

Resultaterne mangler
Vurderingen er, at præsidenten er under pres og forsøger at skræmme og manipulere sine republikanske partifæller til fortsat at støtte den igangværende militære optrapning i Irak. Bush satte optrapningen med flere soldater i og omkring Bagdad i værk i februar på trods af advarsler fra sin militærledelse og flertallet i Kongressen. Formålet var at skabe så meget ro, at de irakiske politikere kunne lave aftaler med hinanden, men det er endnu ikke lykkedes. På det seneste har flere fremtrædende republikanske politikere sagt fra over for strategien men de vil stadig ikke støtte det demokratiske flertals krav om at få sat en deadline på, hvornår de amerikanske kamptropper skal begynde at komme hjem.

Natten til fredag dansk tid vedtog Repræsentanternes Hus et forslag, der vil kræve tilbagetrækningen iværksat inden for 120 dage, men kun få republikanere stemte for, og forslaget vil formentlig ikke kunne overvinde et veto fra præsidenten. Det kræver to tredjedeles flertal. Inden for de kommende dage vil politikere fra både Demokraterne og Republikanere dog fremsætte et mildere, men stadig kritisk forslag, der vil pålægge Bush at følge anbefalingerne fra den såkaldte Baker-kommission og dermed også begynde at planlægge tilbagetrækningen. Det forslag menes at have bedre chancer for at få bred opbakning.