Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
INDONESIEN: Singapore og Indonesien har sat flådefartøjer og luftvåben ind i eftersøgningen af det Airbus A320-200-fly, der søndag morgen forsvandt ud for Borneos kyst.
Men håbet for de pårørende til de 155 passagerer og syv besætningsmedlemmer svinder, da AirAsia-flyet angiveligt ikke har brændstof til at holde sig på vingerne længere. Flyet var søndag morgen lokal tid på vej fra Surabaya i Indonesien til Singapore, hvor pårørende er samlet for at gennemgå passagerlisten.
138 af de 155 passagerer er ifølge AirlineReporter voksne, og der skulle være 17 børn på flyet. Derudover er der to piloter og fem øvrige besætningsmedlemmer. 157 er fra Indonesien, tre er fra Sydkorea, én person er fra Malaysia, og én person er fra Singapore.
De indonesiske luftfartsmyndigheder havde sidst kontakt med det forsvundne fly med nummeret QZ 8501 kort før klokken 7.30 lokal tid, da det befandt sig mellem byen Tanjung Pandan på øen Belitung og Pontianak på Borneo. Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Piloterne havde kort forinden søgt om tilladelse til at flyve højere for at undgå skyer.
Flyet fra det malaysiske flyselskab AirAsia skulle efter planen være landet i Singapore klokken 8.30 lokal tid.
I marts forsvandt et passagerfly fra Malaysia Airlines med 239 personer om bord. Flyet er endnu ikke blevet fundet.