Håb og frygt i forud for FNs generalforsamling

Mange håber på at få samlet en alliance af lande, der kan ændre katastrofen i Mellemøsten. Men sandsynlig­heden for succes er ikke stor.

FNs årlige generalforsamling mønstrer i weekenden 160 stats- og regeringschefer. Og de får rigeligt at tale om. Fold sammen
Læs mere
Foto: MATT CAMPBELL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

NEW YORK: Over 160 stats- og regeringschefer samles i weekenden for at åbne FNs årlige generalforsamling. Det bliver den største deltagelse af verdensledere på det niveau nogensinde i FN. Årsagen er selvfølgelig, at krisen i Mellemøsten har nået nedsmeltningspunktet, og at situationen er så uoverskuelig og kaotisk, at der skal forhandles på kryds og tværs for at finde en militær og en politisk løsning i Syrien. Med eller uden præsident Bashar al-Assad. Men i hvert fald uden Islamisk Stat.

Og de er der næsten alle sammen. Ruslands præsident, Vlaimir Putin, USAs Barack Obama, Irans præsident, Hassan Rouhani, og en lang række europæiske og mellemøstlige ledere, som tilsammen giver et yderst spinkelt håb om, at stats- og regeringscheferne kan blive enige om et militært samarbejde for at få knust Islamisk Stat.

»Men hvis bare Rusland og USA sammen med en række mellemøstlige ande kan blive enige om at etablerere en række sikre zoner til de millioner af syrere, som enten er internt fordrevne eller sidder i trøstesløse flygtningelejre i Syriens nabolande, så er meget vundet,« siger en kilde tæt på Det Hvide Hus til Berlingske.

I Mellemøstens skygge

Krisen i Mellemøsten overskygger alt andet på generalforsamlingen. Selv de positive ting, FN-landene har udrettet. Den ekstreme fattigdom er globalt på retur. Antallet af folk, der sulter, er også faldet drastisk, selv om én ud af otte af klodens mennesker stadig går sultne i seng. Men set i det lys er situationen globalt blevet bedre end for blot 20 år siden. Men krig og konflikter har sendt millioner på flugt.

Den seneste konflikt i Mellemøsten har – ud over at skabe et gigantisk flygtningeproblem ikke blot i nærområdet, men også i Europa – også skabt en sikkerhedspolitisk sprængfarlig situation på flere planer. Islamisk Stat er stadig på fremmarch og truer ikke blot Mellemøsten, men også Europa og USA med omfattende terror. Og Israel føler sikkerheden truet med det store russiske opbud af soldater og avancerede våben i Syrien.

Hvad vil russerne?

Dertil kommer, at Rusland har sendt militære forstærkninger til den del af Syrien, som kontrolleres af Assad. Ingen ved, hvad russerne vil ud over at beskytte deres egne interesser. Og det er sandsynligt, at Obama og Putin vil benytte generalforsamlingen til at forhandle direkte om, hvad der skal ske i Syrien. Det er blevet hævdet i nogle uger, at russerne har tilbudt amerikanerne at fjerne Assad mod visse modydelser i form af en lempelse af sanktionerne. Omvendt har amerikanerne sagt, at de ikke har noget imod, at Assad foreløbig bliver, hvor han er, indtil situationen er så stabiliseret, at der kan forhandles en politisk løsning på plads. Uden Assad.

»Men russerne kan, med det militær, de har til rådighed, kun holde et territorium. Ikke slå IS tilbage. Det kræver en helt anden militær styrke. Om nogen er ivrige efter at bruge landsoldater på at få nedkæmpet IS er en anden sag. Men det er nok det, der vil blive forhandlet om med en bred kreds af deltagere, USA, Rusland, Iran og de europæiske lande og andre lande i Mellemøsten,« siger en diplomatisk kilde.